- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
397

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

HANDEL OG SKIBSFART.

397

og hunspaen til master. Dette ord hunspaen er intet nederlandsk
ord, men det oldnorske hünspånn, d. e. et stykke træ, som var
fæstet til mastens top. Dette ord viser os, at byen Deventer
fra Norge hentede sit tømmer, og at den der udviklede sin
skibsfart og lærte at forbedre sin skibsbygning.

Ogsaa andre dele af Nederlandene deltog i trælasthandelen
paa Norge; en frisisk skipper udførte i 1294 fururafter fra
Norge, og i 1398 førte et skib fra Zeeland sperrer fra Norge
o. s. v.

Nederlænderne maa allerede i det 14de aarhundrede til
stadighed have seilet til Norge for at hente tømmer.

De varer, som nordmændene hentede fra England i
middelalderen, var først og fremst hvede.

Allerede Torolv Skallagrimssøn sendte Torgils gjallande til
England for at kjøbe hvede, honning, vin og klæde.

Hvede blev snart en af de vigtigste indførselsartikler i landet.
Sverre takkede, som omtalt, englænderne, som bragte hvede,
honning, mel og klæde til Bergen.

Tyskerne derimod førte bare vin. Naar engelske skippere
faar leidebrev for at seile til Norge, saa er det altid for at
udføre hvede og kjøbe tørfisk.

Hansestæderne, især byerne ved Østersjøen, drev aldrig nogen
betydelig hvedeudførsel. Fra de preussiske stæder kom der
derimod en mængde rug. Og med nederlænderne, som ogsaa udforte
meget hvede, stod Norge endnu ikke i nogen livlig
handelsforbindelse.

Fra omkring 1350 synes hvedeudførsel fra England at være
ophørt. I Edward III’s sidste tid og under Richard II seilede
skipperne ikke med hvede, men oftest med malt og klæde.

Dernæst udførtes til Norge fra England tøier. I Danmark
og Sverige kom næsten alt klæde fra Tyskland og Nederlandene,
men i Norge fra England.

I den ældste tid kom vistnok al vin over England. Men
under Sverre begyndte tyskerne at seile til Norge og førte vin
med sig i slig mængde, at den blev ligesaa billig som øl. Det
var sur rhinskvin.

Tyskerne alene indførte øl, og tysk øl var i middelalderen
ligesaa anseet som nu. Man havde forskjellige sorter, fra det
aller stærkeste ned til potøl. Det tyske øl førtes over hele
Nordeuropa, ikke mindst til Norge, og fortrængte for en stor del det
hjemlige øl.

Ved siden af det, som her er nævnt, kom en hel del andre
varer fra England i middelalderen, luksusgjenstande og finere
haandværksprodnkter til pryd for høvdingernes sale, som Magnus
Barfod fik dem fra en kjøbmand i Lincoln.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0415.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free