Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
416
NEDÉNES AMT.
I 1825 udbrød en stor engelsk handelskrise, der ogsaa strakte
sin virkning til Norge.
Aaret 1826 var et daarligt handelsaar; klagerne over
pengetrang og mangel paa afsætning var høilydte.
Den provisoriske anordning af 27de februar 1826 nedsatte
trælasttolden til 1 spd. 24 skilling pr. trælastlæst, men
konjunkturerne var slette lige til aaret 1833, da trælastpriserne atter
begyndte at hæve sig.
I aaret 1842 opnaaedes den i mange aar ønskede regulering
af den engelske toldtarif.
Tolden blev beregnet efter trælastens kubikindhold, hvorved
den norske last kunde konkurrere saavel med den øvrige
europæiske som med den kanadiske last. Den engelske trælasttold
blev senere nedsat.
Aarene 1847 og 1848 var paa grand af handelskrise og
revolutioner mindre heldige for trælasthandelen.
Fra 1849 af har trælasthandelen givet udskiberne fordel, og
tømmerpriserne blev en længere aarrække høie.
Klager over kjøbmændene og over flødningen i elvene
fortsattes fremdeles.
Arendals trælasthandlere havde siden konventionen i 1789
aarlig betalt ca. 4 000 rdlr. til elverensning og fremflødning af
gammel og ny last.
Man havde dog ikke opnaaet at faa flødningsvæsenet ordnet
paa en tilfredsstillende maade.
Bønderne optog sagen paany.
Ved resi. af 13de marts 1824 nedsattes en kongelig
kommission for at bereise det arenclalske vasdrag, undersøge manglerne
ved lastedriften og foreslaa midler til den hurtigste og mindst
bekostelige fremdrift af lasten.
Den langsomme flødning i elvene og andre omstændigheder
bevirkede, at skogeierne længe ikke fik sin last betalt saa godt i
Nidelven som i Drammensvasdraget og andre vasdrag.
Endnu saa sent som i 1859 klager forstmester Th. Mejdell
over flødningen og handelen i Nidelvens vasdrag. Han oplyser,
at intetsteds gik flødningen saa langsomt som i Nidelven og dens
bielve, og trælastpriserne var lavere end i noget andet
skog-opland.
Bønderne tjente ikke synderligt mere ved at hugge i sine
skoge end ved at gaa paa arbeide for dagløn hos fremmede.
Skogene var oftest paa ubemidlede grundeieres hænder,
og deres store udstrækning og fordeling mellem mange
bønder, medens der var et lidel antal trælasthandlere, havde
hindret konkurrance i tømmerhandelen; skogene afgav tømmer,
uden at eierne ved de ældre priser kunde erhverve saa stor uaf-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
