Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
424
NEDÉNES AMT.
og hurtigere, saa det bragede fra underlaget, og skroget duk.
kede saa stavnen ned i sjøen, der med en vældig, skummende
bølge tog imod den nye seiler.
Naar skroget var borte, hentedes pitchpinetræ til en ny kjøl,
og store eketræer til stævner var kjørt ned fra skogene; det
tomme rum var snart atter fyldt.
Skjønt der var samlet stor erfaring i bygningen af skibe,
har den tekniske og theoretiske kyndighed neppe været stor. Jacob
Aall beretter herom i sine «Erindringer»:
«Da skibsfarten var simpel, indskrænket mestendels til
trælastfarten, var udvalget af bygningsmaterialier til det paa stabelen
satte skib mindre omhyggelig; thi det kom mere an paa et stort
volum af skibsrum, der kunde indtage den største mængde
trælast, end paa veldannede og seilbare skibe, stærke nok og
skikkede til at pløie fjerne vande udenfor Europa.
Det kan ikke negtes, at skibsbyggeriet, hvor stærkt det end
dreves i hine dage, stod paa et langt lavere trin end i vore.
Skibsbygmestrene var for det meste uden al theoretisk kundskab; og
uden at være istand til at udkaste en plantegning, gaves
tømmerspantet den flugt, som laa i bygmesterens erindring, og
erfaring var hans eneste veiledning, uden at grunde sig paa
nogensomhelst theori. Man maatte undre sig over, at der fra slige
værfter ikke destomindre ofte udgik skibe, som i mange dele
svarede til deres bestemmelse. Nogle bestemte forbedringer flk
skibenes skabelon dog allerede dengang. Den gamle bugede form,
en arv fra den ældre fortid, og kun endnu synlig i de gamle
saakaldte fløiter, forsvandt efterhaanden, skibets form dannedes
bedre baade til at skjære havets bølger i dets forstavn og slippe
dem i dets bagstavn.
Nogle af disse bygmesteres navne lever endnu paa enkelte
steder i en berømmelig tradition, og forfatteren har saaledes
erindring om en skibsbygmester uden mindste theoretisk dannelse,
som knapt var skrivekyndig, og hvis skibe tilfredsstillede
skibsrederen i den grad, at hans navn forplantedes med skibet selv.
Imidlertid er det en kjendsgjerning, at skibsbyggeriet i hin tid
stod i fuldkommenhed langt tilbage for vor tids. Og dette er ikke
at undres over; thi den norske skibsfart blev i en senere periode
ikke saa ensidig og saa let. Det var iøvrigt især mod
slutningen af den her omhandlede periode, at skibsbyggeriet tiltog i en
stedse fremadskridende grad.
Nye skibe fremstod aarlig i hver havets bugt, paa den
beboede strand, og det ene skib blev, under rige remisser til
rederne, det andets moder.
Alle klasser af borgere, som havde nogen sum at raade over,
t
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
