Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
423
ruder ind til kahytten. Skandseklædning var der ikke paa de
ældre undtagen agtenfra og til stormasten. Dolfinen udfor enden
af sprydet pegte omtrent lodret ned. Længer inde var anbragt
en blinderaa tversover sprydet i underkanten; til denne fæstedes
undertiden et særskilt læseil. Fokkemasten stod langt forud og
pegte tildels ret op, medens stormasten var staget agterover.
Mersseilene var «enkelte», store og tunge. Dobbelte merseræer
kom først i brug i begyndelsen af sekstiaarene. Stagseilene fulgte
paa enkelte af de gamle brigger masten et stykke nedover, saa
de fik en firkantet form. Ud fra nokkene riggedes læseil, naar
vinden var agterind eller lidt paa en slør. Malingen var
raa-tjære omtrent overalt.
Der byggedes flere og flere fartøier, og disse blev stadig af
større dimensioner.
I den første del af det 19de aarhundrede byggedes
hovedsagelig slupper og endel brigger. I 1840 til 1850 var brigger
det helt overveiende. I 1860 til 1870-aarene og senere var
størstedelen af nybygningerne barkskibe.
Der dannedes rederier, idet udgifterne fordeltes paa parter,
der overtoges af en hel del forskjellige personer. Ofte maatte
bønderne for sit tømmer, skibsbygmesteren og smeden med flere
for endel af sin fortjeneste gaa med paa en part.
Da skibsbyggeriet var paa det høieste, var det en livlig tid
med travlhed paa alle værfter. Kjølen blev lagt og stævnen
reist, spant efter spant boltedes sammen og reistes side om side,
de lange, malmene planker førtes dampende varme og bøieli^e
ud fra kogerenden, og rad ved rad klædtes skroget med hud;
ude paa en knat eller en flaade et stykke borte kogtes beget, og
snart lød slag af klubben mod drivjernene, medens nat efter nat
gjordes vandtæt.
Dagen, da skroget udenbords var færdigt og tjæret under
vandlinjen, var en festdag. Nu skulde skuden i vandet. Paa
dækket reistes 3 flagstænger, paa den midterste hang standeren
med navnet sammenrullet, da navnet var en hemmelighed indtil
afløbningsøieblikket. Langs siderne toges stilladser og endel af
støtterne væk. En leider hang ned og her klatrede gutterne op
til sidste øieblik. Under skroget, helt inde ved kjølen sad
tømmermændene parvis paa hver side med sine kiler og begyndte
at ramme med taktfaste og hurtige slag, saa skroget løftedes,
saa at det kunde glide udover slæden eller slabeiterne, der var
lagt langs skroget, et stykke ud til siden fra kjølen, og godt
indsmurt med grønsæbe. Naar de sidste støtter stod igjen, gik
tømmermænd langs rækken og slog væk de kiler, der bandt hver
støtte under en til skroget fastspigret klamp. Naar den sidste
støtte løsnede, seg det store skrog sagte udover, senere hurtigere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
