Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
428
NEDÉNES AMT.
Størstedelen af de med skibsbyggeriet beskjæftigede arbeidere
boede i landdistriktet, som følgelig i væsentlig grad nød godt
af den derved indvundne arbeidsfortjeneste. Denne beløb sig
alene for tømmermandsarbeidet til 5 485 312 kr.
Arbeidsfortjenesten ved tilrigningen og indredningen m. m.
androg til omtrent 2 612 053 kr. Lægges de to summer sammen,
udgjorde den hele arbeidsfortjeneste 8 097 365 kr. Ansættes den
gjennemsnitlige arbeidsløn til kr. 2.60 pr. dag, udkommer 3 114 372
arbeidsdage, og regnes arbeidsdagenes antal til 290 om aaret,
havde i 1871—75 omtrent 2 148 arbeidere hele aaret været
beskjæftigede ved skibsbyggerierne.
I Nedenes amt, byerne iberegnet, blev i 1881—85 bygget
93 skibe med en samlet drægtighed af 48 526 tons, i 1876—80
162 skibe med en drægtighed af 75 822 tons. Følgelig er i 1881
—85 bygget 69 skibe færre end i 1876—80 med en mindre
drægtighed af 27 296 tons.
I Nedenes amt blev i 1886—90 bygget 74 skibe med en
samlet drægtighed af 38 725 tons, medens der i 1881—85
byggedes 93 skibe drægtige 48 526 tons. Skjønt der i 1886—90
blev bygget mindre end i 1881—85, var dog ved udgangen af
1890 de hjemmehørende skibes antal og tonnage steget betydelig
paa grund af store indkjøb af ældre skibe, især fra udlandet,
hvor man ombyttede sine seilskibe med dampskibe, medens man
i Nedenes amt fremdeles omtrent udelukkende kun havde seilskibe.
Skibsfart. Amtets skibsfart gav i seilskibenes tid et meget
godt udbytte, og der var almindelig velstand i amtets byer ved
de indtægter, som den store handelsflaade bragte.
I de senere aar er der en følelig tilbagegang i amtets
skibsfart, særlig har udbyttet af seilskibene været ringe i en række af
aar. Sjøfarten er dog fremdeles en af amtets vigtigste næringsveie.
Her skal først .gives en oversigt over landets skibsfart.
Skibsfarten er i vort land i forhold til indbyggerantallet af
større betydning end i noget andet land; i 1900 var i Norge en
drægtighed af 123 beregnede tons pr. 100 indbyggere, i
Storbritannien og Irland 67 og i Tyskland, Frankrige og de
nordamerikanske fristater 6—10.
I absolut størrelse staar den norske handelsflaade høit, idet
den i slutningen af 1900 var henimod dobbelt saa stor som
Sveriges og Danmarks tilsammen; den blev overgaaet af
Storbritannien og Irlands, de forenede staters og Tysklands
handelsflaade^ hvis drægtighed i 1900 var henholdsvis 6.3, 1.6 og 1.3
gange større end vort lands. Tages hensyn til de fremmede
handels-flaaders større rigdom paa dampskibe, er Norge ogsaa Frankrige
underlegen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
