Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
429
Sættes en dampskibston i effektivitet lig 3.6 seilskibston,
bliver ved slutningen af 1900 den beregnede ’tonnage for
Storbritannien og Irland, de nordamerikanske fristater, Tyskland,
Norge og Frankrig henholdsvis 27.7, 4.8, 5.4, 2.7 og 2.5 millioner
reg.-tons.
I 1895 udgjorde Norges andel af den samlede virkelige
verdenstonnage 4.8 pct., medens Storbritannien og Irlands udgjorde 51
pct., Fristaternes 8.9 pct. og Tysklands 7.4 pct.
Norges handelsflaade talte ved udgangen af 1901 1 223
dampfartøier og 5 445 seilfartøier med en drægtighed af
henholdsvis 531 142 og 935 947 tons, tilsammen 6 668 fartøier med
en samlet drægtighed af 1 467 089 tons, eller naar en
dampskibston sættes lig 3.6 seilskibstons, 2 848 058 beregnede tons med en
samlet besætning af 47 700 mand.
Af den anførte besætning er dog endel af fremmed
nationalitet, men samtidig farer endnu flere norske sjømænd paa
fremmede, især amerikanske og engelske skibe.
Da seilskibe fortrængtes af dampskibe, gik Norges andel i
den beregnede verdenstonnage i en aarrække stærkt tilbage, fra
næsten 7 pct. i 1879 til under 5 pct. i 1895. Norges
handelsflaade bestaar fremdeles for en overveiende del af seilskibe.
Den beregnede dampskibstonnage har i senere aar tiltaget
paa seilskibstonnagens bekostning fra henholdsvis 19 og 81 pct.
i 1886 til 67.1 og 32.9 pct. i 1901.
Den største del af handelsflaaden, i 1900 71.5 pct. regnet
efter den virkelige drægtighed, hører hjemme paa sydkysten langs
Skagerak.
Det gunstigste forhold mellem seil og damp har i en længere
aarrække bestaaet i Bergen, hvor tredjedelen af landets samlede
damskibstonnage hører hjemme, medens seilskibstonnagen er
svundet ind til en ren ubetydelighed.
Arendal, der i lang tid stod øverst i tonnage blandt landets
byer, er nu sunket ned til nr. 3 eller, naar man gaar ud fra
den beregnede, endog til nr. 6.
Forøvrigt er der i Norges handelsflaade ikke faa ældre, i
udlandet indkjøbte fartøier, der vistnok paa grund af billigt
ind-kjøb i regelen har været ret fordelagtige, men som ogsaa i de
senere aar har givet anledning til paafaldende mange forlis.
Kun en forholdsvis ringe del af flaaden er sysselsat ved
landets egen ind- og udførsel, men den største del driver
fragt-fart mellem fremmede havne, dels paa almindelige betingelser og
dels, især i amerikansk og kinesisk kystfart, under den saakaldte
maanedsbefragtning (timecharter), hvorved udgiften til kul og
havneafgifterne bæres af befragteren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
