Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
435
I denne tid gik den norske handelsflaade efterhaanden forbi
den hollandske, italienske, tyske og franske, saa at den i
tonnage blev den tredje, om den end i transportevne ikke naaede
Frankriges handelsflaade med dets betydelige
dampskibston-nage.
Skibsrederne havde imidlertid i det hele og store ladet
dampskibsflådens udvikling upaaagtet og var ikke tidlig nok rede til
at kaste sig ind i dampskibsfarten.
I den første halvdel af syttiaarene gjorde seilskibene
udmærkede forretninger, hvilket i ikke ringe grad var aarsag til, at
skibsrederne i det hele fremdeles holdt paa seilskibene, naar
undtages Bergens, der fra først i syttiaarene udviklede sit
dampskibsrederi og skilte sig ved sine seilfartøier.
I 1879 gik vor handelsflaade absolut tilbage med 16 000 tons.
Siden 1879 har Norges handelsflaade vistnok i det hele taget
gaaet frem; men seilfartøierne har arbeidet under vanskeligheder,
saa fremgangen i Norge har ikke været saa stor som i de fleste
andre lande.
Siden 1879 har den norske handelsflaade gjort forholdsvis
store fremskridt, og ingen seilskibsflaade har forholdsvis holdt sig
saapas godt; men de uheldige forhold for seilskibene har trykket
den hele skibsfart, saa det ofte er blevet til tab, og udbyttet
har overhovedet været tarveligt.
Rigets dampskibstonnage har i de fire aar fra 1895 til 1898
faaet en tilvækst af 173 728 tons eller 66 pct., medens
seilskibs-tonnagen aftog med 214 467 tons eller 16 pct. Den samlede
tonnage af dampskibe og seilskibe er i de fire aar aftaget 41 000
tons; men dette mere end opveies ved dampskibenes større
transportevne, idet den beregnede effektive tonnage viser en forøgelse
af 411 000 tons = 18 procent i løbet af fire aar.
Den sidste menneskealder har været en vanskelig
overgangstid for vor skibsfart. Seilskibene har maattet ombyttes med
damp, idet seilfartens farvande er blevet færre og færre.
Forandringen har taget tid, og mange smaa rederier har
visnet bort.
Dampen stillede nye og større krav til skibsfarten, og det
gjaldt at følge med.
Aaret 1879 danner som berørt et vendepunkt i vor
skibsfart. Da var flaaden udviklet til den tredje i verden efter
tonnagen. Siden er flaaden nok gaaet frem, men da rederne
begyndte for sent med at øge sin dampskibstonnage, blev de
agterud-seilet, navnlig af Tyskland.
Endnu er Norges plads numer 4 i tonnagen, men deraf er
800 000 tons seilfartøier, for en stor del gamle skibe.
I den sidste menneskealder er begyndt en ny epoke i trans-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
