Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
438
NEDÉNES AMT.
Østersjøen til Storbritannien, Belgien og Nordfrankrige, samt kiil
fra Storbritannien til norske, danske og svenske havne ; de nyere
skibe fører kul fra Storbritannien og trælast fra Østersjøen og
Norge til Mellem- og Sydamerika samt Kapkolonien og i
forbindelse dermed som returlast trælast og harpiks fra de sydligere
forenede stater, samt farvetræ fra Vestindien. Af disse farter
har især træfarten ud til Kapkolonien og farvetræfragterne fra
Mexiko været af betydning. Eksporten af træ til Kapkolonien
har i enkelte aar været temmelig betydelig.
Farten med jernbanesviller af haardt træ fra Australiens
vestkyst, specielt til Kapkolonien, men ogsaa til Laplatafloden,
Vestindien og Europa, har ogsaa sysselsat ikke faa seilskibe i de
sidste aar til lønnende fragter.
De i amtet hjemmehørende dampskibe har væsentlig været
anbragt i maanedsbefragtning, især mellem de nordamerikanske
stater og Vestindien.
En bedring i fragterne indtraadte i 1897 og 1898, og
dampskibene og de til billige priser indkjøbte ældre jernseilskibe gav
i disse aar god afkastning.
Her hidsættes endel statistik vedkommende amtets skibsfart’.
I 1692 var der i Risør 20 skibe, hvoraf de fleste var
jyllands-farere, i 1704 opgives for Arendal kun 4 skibe.
Først et stykke ud i det 18de aarhundrede synes skibsfarten
at have taget opsving.
De ældre opgaver over handelsflaades størrelse er
mangelfulde. Den har efter T. Lindstøl været i 1767 124 fartøier, i
1776 134, i 1783 134, i 1788 161, i 1790 157 og i 1800 160
fartøier. I disse tal er knapt smaafartøierne medtaget.
Tonnagen var i 1776, 1783, 1788, 1790 og 1800
henholdsvis 12 895, 19 778, 20 744, 19 960 og 17 995 tons. I 1790 var
besætningen 1 370 mand.
Hyrerne var omkring 1830—40 forskjellige. For en
dan-marksreise flk en matros 1/t td. rug og V2 td. byg og 1 tylvt
lægter til føring eller, efter en anden opgave, 1 ’/a å 2 tdr. rug.
De, som om sommeren for paa Hamburg, Dunkerque,
England og Skotland, flk 50 fres. for reisen, der kunde vare fra 1
op til 2 maaneder.
Paa længere farvande var hyren 6 a 6x/s spd. (24—26 kr.)
pr. maaned for matroser og 10 spd. (40 kr.) for styrmænd.
Kosten tilsjøs var grød og fisk, erter og flesk. Poteter og
kaffe «bestod» ofte ikke skibet, det maatte folkene kjøbe selv,
hvis de vilde have.
For aarene 1806—1884 har T. Lindstøl udarbeidet følgende
tabel:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
