Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HANDEL OG SKIBSI AHT.
437
Efter de forholdsvis gode fragter i slutningen af ottiaarene
bragte de følgende aar nedgang. Skibsrederiets direkte
af-kastning var reduceret til omtrent intet, og de næringsveie, der
var knyttede til skibsfarten, led under nedgangen.
Mandskabs-hyrerne faldt med omtrent 20 å 30 pct., priserne paa de fleste
livsfornødenheder steg. Skibsbyggeriet indstilledes omtrent helt.
I sidste halvdel af 1897 steg fragterne, og dette fortsatte sig
i 1898 og 1899, for nogen del paa grund af den vaaren 1898
udbrudte krig mellem Spanien og de forenede nordamerikanske
stater, og tildels ogsaa paa grund af den høsten 1899 udbrudte
krig mellem England og de sydafrikanske republiker.
Stigningen fortsattes i aaret 1900 og kulminerede i juli—
september dette aar, men faldt pludselig mod aarets slutning, og
senere er der kommet en stærk flauhedsperiode.
Da priserne var forholdsvis låve, blev skibsflaaden forøget
ved indkjøb fra udlandet af ældre jernseilskibe og ældre og nye
dampskibe.
I de sidste aar, da priserne igjen har været forholdsvis høie,
er afhændet ikke faa skibe, og de billige indkjøb og de
fordelagtige salg tør i det hele have bragt fordel. Derimod har den
direkte afkastning af seilskibsfarten været meget ringe. Med
rimeligt hensyn til forringelse og de faktorer, der maa tages i
betragtning, kan afkastningen neppe ansættes til mere end 4 å 5
pct. aarlig af den kapital, der er anbragt i samme.
Udbyttet af darnskibsrederiet har været adskillig bedre og
kan vistnok ansættes til henimod 10 å 12 pct. aarlig.
Skjønt skibsfarten for de egentlige redere har givet lidet
udbytte, spiller den alligevel en stor rolle som erhvervskilde.
Først har fører og mandskab sin hyre, de bestyrende redere,
be-fragtningsagenturer, skibshandlere etc., samt alle de folk, der er
knyttet til assurancevæsenet, har sin løn. Skibsfartens store
rolle i amtet skyldes væsentlig disse interesser. Men skal
rederibedriften trives, maa den give rederen i egenskab af reder
fortjeneste.
I de senere aar er vistnok anskaffet adskillige dampere i
amtet, men tilbøjeligheden til at indkjøbe gamle engelske fartøier
synes at have været større.
Mange redere har under de slette fragtkonjunkturer og de
stadige betydelige tilskud til assuranceforeningerne ophørt at
assurere. Med de slette konjunkturer er forlisenes antal steget, saa der
jevnlig maa betales 50—60 pct. i tilskud udover de fastsatte
præmier. Til assurance medgaar nu saa store summer, at
præmien for 5 aar ækvivalerer skibenes samlede værdi i handel.
De farvande og ladninger, der i de sidste aar væsentlig har
sysselsat de ældre og mindste seilskibe, er trælast fra Norge og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
