Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
528 NEDÉNES AMT.
interessant, at det tykke I strækker sig fra øst ind i amtet til
og med Holt uden at berøre kysten i Søndeled.
De øvre bygder i Nidelvens dalføre, Aamli med Gjevedal
og Lille Tovdal, har tidligere ligget temmelig isoleret, idet kun
tunge veie førte over til naboerne.
Befolkningen her har dog ikke i den grad som i Setesdalen
bevaret det antike præg; den staar i det hele kystbefolkningen
nærmere end setesdølen.
De gamle sæder og skikke er dog endnu ikke helt aflagt.
Endnu saa sent som omkring 1850 havde det gammeldagse holdt
sig i Aamli.
Y. Nielsen beretter, at naar folkene om vaaren flyttede til
sæteren, bad de først tussen, som havde holdt til derinde
vinteren over, om at flytte ud og holde sin haand over kreaturerne.
Naar der var kjærnet, blev der altid sat noget af til tussen.
De ondskabsfulde tusser gjaldt det at narre. Undertiden skar
man hul i melkebøtten og satte i dette en saakaldt dværgenagle,
det vil sige en bergkrystal; naar tussen saa dette, indbildte han
sig, at der virkelig var et hul, hvorigjennem melken vilde rinde
ud, og han vilde ikke gjøre noget for at skade den melkende budeie
ved hendes arbeide.
Det er vel imidlertid kun undtagelsesvis, at man saa sent
som i 1850 kunde støde paa saadan overtro, skjønt forskjellige
fortællere beretter det samme eller noget lignende fra Setesdalen.
Næst Setesdalen har vistnok Lille Tovdal været mest
upaa-virket.
Befolkningen i Setesdalen faar en bredere plads i
beskrivelsen af Nedenes amt, end der efter folketallet tilkommer samme,
og det af let forstaaelige grunde. Sprog, klædedragt, husbygning,
skikke og levevis arter sig helt anderledes end i nabobygderne,
og det er, som berørt, en folketype for sig, som bebor dalen ned
til sydenden af Byglandsfjorden.
Der er en række forfattere, som har skildret folket og dalen,
saaledes Gjellebøl, Jørgen Moe, Søegaard, Eilert Sundt, Blom, Y.
Nielsen, G’. O. E. Arbo, Johannes Skar og flere.
Setesdølerne selv er, saavidt vides, mest fornøiet med
Johannes Skars skildring i «Gamalt or Sætesdal». Det er sagt, at
Johannes Skars arbeide giver et sandhedstro og forstaaelsesfuldt
indblik i setesdølernes liv og tænkesæt og i hele deres kultur,
og han har et dybtgaaende kjendskab til sit emne. Det er et
stykke «sagatid», et stykke norsk middelalder midt i det 19de
aarhundrede, som dette arbeide skildrer.
I et afsnit omtales Setesdalen, saaledes som tilstanden var i
1824, før den religiøse bevægelse, som kaldes haugianismen, gik
gjennem dalen, og denne skildring hidsættes.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
