Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
529
Det kan bemærkes, at denne skildring fortrinsvis dvæler ved
det gamle, saa de spor til nydannelser, som maatte findes i
hin tid, ikke træder saa stærkt i forgrunden, men med denne
reservation ansees skildringen for mønsterværdig.
«Gamalt or Sætesdal» er skrevet paa et normaliseret
setes-dalsmaal og ikke helt let at forstaa, men det kan ikke godt
oversættes uden skade.
«Der var sers laga i Sætesdal, paa alle vis. Dei sprang aldri
etter det som var nytt; dei heldt so truge med det gamle.
Manntykkast var der i Valle, og gamall sed so urupla som
nokonstad i dalen.
Valle er eit holt halvmillangt uhorvelegt fjellsdjuv med vide
vollar i botnen, og gardarne liggjande i ring der som fjell og
vollar møtest. Midt i, paa ein ribbe, stend kyrkja so ljosberr,
og prestehusi, og tettsett med gardar utyver ribben. Valle var
so utestengt fraa anna folk som nokor bygd kunde vera. Til
ingen kant var der veg ut anten til by eller grannebygd. Og
etter dalen var ingi framkjømd. So var det ikkje ko ville
hei-darne aa taka.
Sætesdølerne byter i vest med «nordmennerne», og med
«austmennerne» i aust; i sør byter dei med «.blaamennerne».
Livemaaten hadde dei av buskap og grøde, og so fiska dei
der attaat og gjekk i dyreskog, — der var daa so flusande med
fisk og dyr i heidarne. Der var jord som bar i Valle; men
aak-rarne var smaa, og «maten» troten paa jamnen, fyrst haaballen
kom. Sumarsføda kaupte dei — i Stavang eller Skien, eller i
Arendal og Kristiansand og reidde henne heim yver heidarne,
paa sin eigen rygg og paa hesteryggen — tri tunnor til eit heilt
hus paa jamnen, og fem var haugen.
Det var kvik og skinn dei hadde aa yta. So sette dei paa
seg um hausten det meste dei torde vaaga, og svelte buskapen
fram. Heimehøy var det smaasamt med; det meste skrapa dei
ihop i heidetidi, og dei drog det heim paa kjelke so traatt, av
di hestarne var faa.
Kosten var uvand: mjølk var der til alle maal, og so var
der smør, og ost fyrst dei hadde, og kjøt solenge det rakk um
vaaren. Graut kom att baade ein gong og tvo til kvar dag. I
heidetidi livde dei lange stunder av pure haglette til aa spara paa «maten».
urupla: urygget. — hol: dyb. — ribbe: langagtig forhøining. —
framkjømd: mulighed at komme frem. — byta med: grændse til. — nordmann:
bergenhusing, vestlænding. — austmann: telemarking. — blaamenner: fra
Evje, Hornnes og bygderne søndenfor. — mat, her: korn. — troten:
op-sluppen. — paa jamnen: i almindelighed. — haaball: midtsommer. — reida,
reidde: transportere i kløv. — haugen: maximum. — kvik: kvæg. — traatt:
ofte. — uvand: simpel, ukunstlet. — haglette: ost med valle som er indkogt.
54 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
