Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
539
og ifald nogen havde noget at bytte bort eller overlade, var det
bedre at hjælpe de stakkels byklere, som intet havde til
sædekorn o. s. v. Bønderne lovede ikke at brygge til julen, og paa
denne maade skal der for Valle sogn være sparet 100 tønder
korn, som sædvanlig blev gjort op til malt til julen; thi hver
mand pleiede at brygge 3 fjerding og 1 tønde.
Det følger af egnens beliggenhed, at den travleste tid er
hø-onnen, og da arbeider setesdølen haardt, om vinteren bestiller
han mindre. Om sommeren er der arbeide for mange folk, om
vinteren ikke.
Om sommeren er ingen del af befolkningen overflødig, da
trænges alle kræfter høilig. Det er derfor sagt, at setesdølen
arbeider 10 uger om aaret, og da fra den tidlige morgen til den
sene kvæld, medens han resten af aaret ikke bestiller synderligt,
men helst vil «radle» og «kvee».
Eilert Sundt, som reiste i Setesdalen i 1866—67, taler om
setesdølens hang til dovenskab og den mængde løskarer, som i
Valle dengang forholdt sig til bygdens gifte mænd som 65 til
72. Han mener, at det ikke som andensteds var arbeidets flid
og kunst, men alskens kjæmpebedrift, som stod for setesdølen
som maalet for ærgjerrighed og gjenstand for berømmelse.
Hovedaarsagen til det lidet arbeide, som udføres om vinteren,
turde ligge i arbeidsvilkaarene.
Om sommeren, da der er forholdsvis stort brug for folk,
fæstes folk mod høi betaling for sommeren, og kan løskarlene
leve af sit sommerarbeide vinteren over, saa er dette en fristelse
til ikke at arbeide meget om vinteren. Men synderlig godt
udkomme blir der ikke paa den maade.
Gjellebøl siger, at en bondekarl for 10 ugers tjeneste om
sommeren, naar han slaar hø og skjærer korn, ikke alene faar
kosten, men og 10 rdl. eller den samme løn, som han ellers flk
det ganske aar igjennem. Husbonden fandt sin regning derved,
og de fleste husbonder kunde ikke skaffe sine tjenestefolk arbeide
aaret igjennem, eftersom der paa mange steder intet skogarbeide
falder om vinteren, og dels fordi de fleste gaardsbrug er saa
smaa, at husbonden selv kan forrette alt det andet arbeide, som
falder den øvrige tid af aaret, undtagen om høsten. Den største
skade, som flyder af denne uorden, er, at tjenerne, ved at de
intet har at forrette de fire dele af aaret, henfalder til lediggang
og dovenskab; de vil heller sove og gaa ledige i samme tid end
at arbeide, og hvert aar fortærer de om vinteren, hvad de
fortjener om sommeren, og kan ikke samle noget til hjælp i
alderdommen, men bliver bygden til byrde. Dette er samme klage
som Aamodts.
I disse ting er der i aarenes løb indtraadt nogen forandring,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
