Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
538
NEDÉNES AMT.
laa da ganske nøgne i sine senge, men ansaa det ikke for
nødvendigt at tage det mindste klædningsstykke paa sig, naar de
skulde ud og se.
I protokollen for sogneselskabet i Valle præstegjeld, oprettet
af G. T. Aamodt i 1811, skriver Aamodt, som var præst der fra
1803 til 1814:
«Blandt de ting, som ikke alene foraarsager velstands
af-tagelse, men ogsaa er en hovedaarsag til sædernes fordærvelse,
er den bedrøvelige lediggang, som finder sted blandt præstegjeldets
ungdom. Naar jeg undtager en enkelt mand i præstegjeldet,. er
her ikke en, som har aarsdreng eller pige. Tjenerne arbeider
alene i vaarvinden og slaatt.en en 12 ugers tid. I denne tid
tager de en løn saa stor, at de kan leve i ørkesløshed den hele
øvrige tid. De bestiller da slet intet i hele 3 fjerdingaar, men
spilder den kostbare tid med dagdriveri, og mange af dem vil
ikke engang lade sig leie i dagarbeide. Følgen heraf er, at
tjenerne om vinteren ganske fortærer i dovenskab alt, hvad de tjente
om sommeren, at de aldrig kan samle sig det mindste til
alderdommen, aldrig tænke paa at gifte sig, og naar de bliver gamle
og ikke mere kan arbeide, maa bygden føde dem som
almisselemmer.
Dog, disse er ikke de eneste følger af ungdommens
dovenskab. Den er ogsaa sædelighedens grav! Otium est pulvinar
dia-boli! (Lediggang er djævelens hovedpude!) Spørger man bonden,
hvorfor han ikke fæster aarstjenere, svarer han, «at han kan ikke
faa, ingen vil tjene aaret», — og spørger man tjenerne, svarer
de, «at bonden ikke vil fæste dem aaret». Hvem, der egentlig
har skylden, ved jeg ikke; men saa meget er vist, at denne sag
fortjener den største opmærksomhed ; thi aldrig vil agerdyrkning
blomstre, aldrig husflid fremmes, aldrig velstand tiltage, aldrig
moralitet forbedres, førend der bliver sat skranker for
ungdommens utaalelige ørkesløshed».
Allerede i 1608 klages der over, at ugifte mænd og kvinder
i flere len, deriblandt Nedenes, ikke vilde tage tjeneste, forlangte
høi løn og forlod tjenesten efter faa maaneder. Kongen bestemte
da, at ingen maatte tjene mindre end ’/ä aar> lønnen skulde
være 2 daler halvaaret for en voksen gut og 1 daler for en
halvvoksen.
Setesdølerne havde for skik at brygge meget og stærkt øl til
julen og til brylluper; de formuende brygger sædvanlig til et
bryllyp 8 til 10 tønder stærkt øl og kjøber dertil ’/a anker fransk
eller et helt anker dansk brændevin.
Aamodt samlede sin menighed den 25de oktober 1812 paa
«Sagnesgaard» og raadede dem i en tale til sparsomhed med det
lidet korn, de havde avlet, og til at lade være at brygge til julen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
