Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
541
bag øret. Denne spir skilte han sig nødig med, og hans ulyst
til krigstjenesten er sat i forbindelse med uviljen mod at miste
spiren, som blev klippet af paa eksercerpladsen.
Spiren har sin udfordrende betydning skriver C. W. Rieck:
«Under kampen anbringer setesdølen, med den sikkerhed,
som lang vane og hævdet skik giver, sin høire haands pegefinger
i det trodsigt vinkende spir, og med sin tommelfinger søger han
nu, ofte ikke uden held, at trykke sin modstanders øie ud.»
Det er selvsagt, at intet fornuftigt menneske lader en
haar-dnsk vokse frem i den hensigt at udfordre andre til at trykke
øiet ud, og ligesaa lidt har man gjort sig en vane af at trykke
øine ud. At nogen har benyttet spiren paa den antydede maade,
turde nok have hændt i de mange slagsmaal, som de i ældre
tider drev meget paa med, naar de blev drukne i sine gilder.
Der har gaaet stærke religiøse bevægelser gjennem Setesdalen,
idet haugianismen fik mange tilhængere. Den udbredte sig først
langsomt fra den af Hauge anlagte papirfabrik ved Fennefoss i
Evje. Hans Nielsen Hauge reiste i 1803 fra Nissedal til Aamli og
derfra over til Bygland og nedover til Evje, hvor han for nogle
af sine venner kjøbte et stykke jord ved Fennefoss, hvor der
anlagdes et sagbrug og møllebrug og en papirmølle. Ned
gjennem Setesdalen strømmede der mange mennesker til ham. I
begyndelsen af 1804 kom han til Kristiansand.
Nogen større fart i den nye religiøse bevægelse i den øvre
del af Setesdalen synes der ikke at have været før omkring 1824.
Men da kom der en stærk bevægelse i Valle, og de af den
religiøse bevægelse grebne eller haugianerne kaldtes «læraro» eller
lærerne, ikke læserne, som andre steder.
Jørgen Moe, som reiste i Setesdalen i 1847, ytrer:
«Det er ganske naturligt, at den overstrømmende fysiske kraft
søger sin modsætning, og det har den i de senere aar fundet i
den saakaldte hellighed, som ogsaa her udbreder sig, og der,
som bekjendt, netop søger sit maal i kuelsen af alle momenter,
hvori sund livslyst og glad nydelse aabenbarer sig. Disse to
elementer i folkelivet danner dalstrøget igjennem brydninger, der
bliver synlige selv for den, der i kort tid opholder sig her.»
Eilert Sundt beretter i 1867, at en professor i Kristiania
henvendte sig til en af præsterne i Setesdalen for at faa skolelærerne
til at nedskrive i uforfalsket setesdalsk maal nogle af bygdens
gamle sange og sagn. Lærerne lovede at gjøre sit bedste; men
siden kom en af dem og forklarede, at det gik ikke an, da
folkene i dalen ikke syntes om det og ikke vilde vide af det. Hine
erindringer fra det gamle folkeliv holdtes for synd.
Hist og her i Setesdalen var. der saakaldte «danse-ringe»
eller optraadte runde pladse paa græsvolden; her lurede ung-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
