Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
542 NEDÉNES AMT.
dommen sig til at danse paa sommeraftener, saasom de gamle
nu fordømte denne leg og negtede dem at samle sig i hus.
I et sogn havde der før været gode spillemænd, men nu
hørtes der ikke en fele; de, som havde været, var døde eller
udvandrede, og ingen ny spillemand havde turdet øve sig i
kunsten efter dem; fra et andet sogn berettedes der om en gut, som
nu og da listede sig ud i skogen, langt bort fra folk, og sad der
og spillede for sig selv.
Skar oplyser om det omslag, som fandt sted i Setesdalen,
da de vakte blev toneangivende:
Haugianerne holdt sin første samling i Setesdalen paa Aakre
i 1824, men de vidste ikke, hvorledes de skulde bære sig ad.
Saa reiste to mand til lægprædikanten Jon Hauqvallstad i
Stavanger og var hos ham i otte dage, og den ordning, som de der
lærte med bønnemøderne, brugte de lang tid i Valle.
Først var der bøn, saa læste de teksten i Luthers huspostil
og sang en salme, derefter læste de i testamentet et kapitel eller
mindre, saa holdt de en formaningstale og endte samlingen med
bøn. De sad altid, naar de talte.
En hel del af bygdens bedste folk holdt gudelige taler, og
mange nordmænd, det vil sige folk fra Ryfylke eller
vestlændin-ger, talte i forsamlingerne. Reisende kvinder sang, men de maatte
aldrig tale.
Fra gammel tid pleiede ungdommen at danse i stuerne. De
samledes hver i sin grænd, og de gamle var med.
Da haugianerne kom, turde ingen laane ud sin stue til dans.
Men saa dansede de paa flade dansepladse i det fri, vinter og
sommer. De samledes vidt om fra mange kanter, ingen saa til
dem, og alt gik til uden tilsyn.
Med lærebøgerne, som skulde bruges, holdt de nøie tilsyn.
Johannes Skar fortæller om en mand ved navn Tor
Bjørguv-son, som reiste til Kristiansand for et ords skyld, idet han sagde,
de havde forandret bibelen, idet der stod, at tyve og røvere
skulde arve Guds rige; de havde udeladt ikke, paastod han. Han
vilde, der skulde staa: «Hverken Tyve, ei heller Drankere, ei
heller Skjændegjæster, ei heller Røvere skulle ikke arve Guds
Rige.»
Præsten havde kjøbt nogle grammatiker til skolemesterne, og
grammatiken vilde Tor have forbudt, thi det var en løgnbog; der
stod: «Jeg ser en fugl og to fiske», og der var ingen fugl og
ingen fiske, og naar børnene lærte sig til at læse saadant, saa
vænnede de sig til at lyve.
Om sommeren laa før alle, eller de fleste, paa sine støler
inde paa heierne, og det er fremdeles almindeligt, om end ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
