Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
548
NEDÉNES AMT.
Ved kirken bares liget paa den samme stang rundt omkring
kirken, og stangen blev paa en sten paa kirkegaarden slaaet i
mange stykker.
P. L. Lund, ca. 1800, anfører ogsaa, at de i hans tid bar
liget 3 gange omkring aaren i røgstuen, før de gik ud af stuen
med det. Dette skede, forat den døde ikke skulde gaa igjen.
Af samme grund bar de kisten en eller flere gange omkring
kirken, før den sænkedes i graven.
De, som var budne til begravelsen, samledes i ligstuen, hvor
kisten sattes ind, laaget toges af, og ligets ansigt blottedes, forat
de paarørende kunde se den afdøde. Naar laaget var lagt paa,
tjente det som bord, hvorpaa man satte mad eller to brændende
lys og mellem disse en stor bolle øl, blandet med brændevin.
Derpaa reiste man sig, drak den afdødes velfærdsskaal, hvortil
en indbød med en kort lovtale over den afdøde, og som sluttede
med en tak fra den afdøde for fremmødet ved hans eller hendes
jordefærd.
Denne takkedes ved at tømme den store bolle med øl.
Bollen var en stor træskaal, i hvilken der svømmede en and
af træ, en skjelsing, hvilken hver gjæst skulde tømme.
Idet man saaledes stadig bad fred for den afdøde i graven,
forsynte man sig, efter præsten P. L. Lund, saaledes, at man
neppe var sig sin tilværelse bevidst, og om de end naaede graven,
saa løb de i fare for at falde paa hovedet i samme.-
«Det har derfor tildraget sig, at Bunden af Kisten
underveis er falden ud, og at de, som bar den, var sig saa ganske
ubevidste, at de ankom ved Graven uden Liget.»
Nogle steder havde de et taug tvert omkring kisten og bar
den paa en lang stør paa skuldrene til graven. Her blev støren
omhyggelig slaaet i mange stykker, saa at de føg folkene om
ørene og blev liggende paa kirkegaarden, hvor der i tidens løb
blev en mængde slige stumper.
Naar graven var tilkastet, faldt alle paa knæ omkring den,
og idet de reiste sig, gjorde alle med høire haand et kors i mulden.
Et bryllup vårede 2 til 4 dage, og man saa, efter Gjellebøl,
næsten ikke en ædru mand i al den tid. Bryllupet blev
kostbart; til et større bryllup gik 8 til 10 tønder øl, og kornet til
dette førtes helt fra byerne paa ubanet vei.
Gjellebøl siger, at de ikke forlod noget gjæstebud, før alle
tønder var tomme, og det ansaaes for en skam, om nogen vilde
lade sine gjæster gaa, før alt øllet var drukket.
De brugte paa bordet ligesaa mange ølskaaler, som der var
gjæster; disse ølskaaler var af træ, de saakaldte skjelsinger.
De fleste kom sjelden fra bordet, hvor de havde sat sig, hele
natten, og de drak, til de faldt om, hvor de sad.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
