Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
547
padden. Det vil sige, at to af brudgommens følge kjøbte bruden
af to af brudens følge og akkorderede saa længe, til de blev
enige om prisen. De talte ogsaa virkelig pengene op, 20 til 30 rdlr.,
eftersom bruden var rig til, og leverede pengene til brudekonerne.
Brudgommen havde altid en kaarde i haanden, hvori var
fæstet et hvidt haandklæde, og det enten han var soldat eller
ikke, og enten han var ung eller gammel.
Naar brudgommen gik ud, huggede han først med kaarden
tre hug i bjælkerne af alle kræfter, dernæst de to følgningsmænd.
Her kom det an paa, at de ved huggene kunde faa store fliser
af bjælkerne; jo større disse fliser var, jo lykkeligere skulde
brudeparret blive.
Derpaa begav de sig ridende til kirken med skrig og allarm
og med en trommeslager.
Ved ufornuftig og forceret ridning, især naar de var drukne,
faldt de tidt af hestene og kom tilskade.
Efter vielsen red de tilbage til den egentlige bryllupsgaard,
hvor de, efterat de var samlede udenfor døren, modtoges med
skyden og fulde ølskaale.
Bruden skulde udenfor døren, før hun gik ind, drikke et
lidet bæger brændevin samt kaste det tomme bæger over huset.
Dersom hun kunde kaste det over huset, ansaaes det for et godt
tegn for hende, men faldt det tilbage, eller blev det liggende
paa taget, ansaaes det for et daarligt tegn.
Derpaa gik hele brudeskaren under trommeslag ind i stuen
og tilbords.
Naar de var blevet lystige, og bruden havde iført sig
kone-skaut, sang de en salme og drak brudgommens og brudens skaal
og gav hver efter sin evne fra 32 skilling til 1 rdlr.
Derefter kastede brudgommen tre gange kaarden i veiret
over nogle bjælker. Blev kaarden liggende, ansaaes det for et
godt tegn, men faldt den ned, for et daarligt.
Ved de ældre begravelser gik alle, som kom ind i ligstuen,
hen til ligkisten, som stod paa en bænk ved væggen med et
tændt lys, og der læste han paa knæ Fadervor.
Naar alle var samlet, satte de sig tilbords, og efter
maal-tidet holdt en af de ældste en lovtale over den afdøde. Derpaa
sang de en salme. Saa drak de den afdødes velfærdsskaal, først
de nærmeste slægtninge, saa alle de omkring bordet siddende.
Saa drak man paany og sluttede med en salme.
Liget bares saa paa en stang af to mænd tre gange omkring
aaren.
Ligkisten blev derpaa lagt paa en slæde enten det var sommer
•eller vinter, og en stor skaal øl sattes paa kisten, og man drak paany.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
