Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
551
Da det ikke kunde forudsættes, at hver husfar havde
folkehjælp nok til at føre liget i viet jord, saa bliver det
rets-pligt for grannerne at hjælpe ham, og han kan kræve 5 mand,
som han selv holder med kosten.
Nutidens grannelag har ogsaa en ligfærdspligt, en social
pligt, der er paabudt af sæderne. Og denne pligt giver tillige en
social ret til at blive buden i gravøllet.
Det er meget almindeligt, at grænden skal bedes i dugnad og
har pligt til at deltage i en saadan. Men det er ikke det
selskabelige, som er hovedsagen. Hovedsagen er den gjensidige
hjælp og pligten til at yde denne.
Det er en almindelig regel, at ethvert større arbeide, hvortil
der ikke kræves speciel haandværksmæssig uddannelse, kan man
faa udført i dugnad; det gammelnorske ord dugnaör betyder hjælp
og dyd, men bruges nu om hjælp til udførelse af større arbeider.
Der er saaledes timberdugnad, husadugnad (flytning af hus),
steindugnad (rydning), løedugnad (opførelse af. stengjærder),
slaattedugnad osv.
En enkelt art dugnad er paa flere steder en retspligt: det er
toke- eller tekkjedugnad, naar man skal lægge torvtag paa et hus.
Dette er et arbeide, som maa udføres paa én dag, hvis det skal
blive godt og forsvarligt gjort, og dertil kræves stor folkehjælp.
I Setesdalen har man derfor tekkjelag, som regelmæssig falder
sammen med grænden. Medlemmerne af tekkjelaget er forpligtede
til at deltage i tokedugnad, hvis de ikke har lovligt forfald,
og de maa sige sig ud af tekkjelaget, hvis de vil være fri for
denne pligt.
Stellet var i ældre tid meget primitivt, og rensligheden var
ikke stor. I denne henseende har imidlertid meget forandret sig,
skjønt renslighed i husstellet ikke overalt iagttages i den
udstrækning, som ønskeligt kunde være. Det maa erindres i denne
forbindelse, at uforholdsvis meget arbeide hviler paa kvinderne, og
rummene i stølerne paa heierne er ofte smaa.
Ofte er der i «bua» kun ét rum baade for folk og sæterstel.
Brede brikser i to eller flere etager er anbragt i den ene ende
af det ikke meget store rum, og da er det ikke saa let at holde
alting i orden, som paa en sæter i Østerdalen.
Hjemme paa gaardene sopes hver dag i regelen gulvet med
en lime, og om lørdagen vaskes husgeraadet og vinduskarmene;
aftørring af støv i ugens løb sker ikke.
Ved Jonsok (St. Hanstiden) vaskes gulvet paa primitiv maade,
og væggene saa langt man kan naa op. Sengene (kvilur) faar da
ogsaa en ordentlig rengjøring, og sengklæderne renses. «Bleierne»
eller sengstedernes lodne saueskindstæpper lægges i stømraset i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
