- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
552

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

552

NEDENES AMT

en bæk og bliver derefter optaget og banket med «kjæppe»,
hvorefter de hænges ind i «badstova» til tørring.

Linklæderne vil setesdølen gjerne have hvide. Tøiet
lud-koges og behandles omhyggelig; tilsidst lægges det paa
«bleikar-vodden». Den’ hele proces kaldes at «sjoa klæi».

Mænderne vasker i regelen hænder og ansigt kun hver
lørdagskveld. Kvinderne foretager denne tvætning i regelen hver
dag; men hos begge kjøn er det naturligvis forskjelligt med de
enkelte personer.

Vinteren igjennem bader mænd saavelsom kvinder flere
gange. Dette foregaar om vinteren lørdagskvelden i fjøset, hvor
der i almindelighed er ildsted og anledning til at faa varmt vand.

Forbruget af øl og brændevin fordelt paa hvert individ er i
Setesdalen sikkert ringe; om man derom havde opgaver, vilde
det vistnok vise sig, at forbruget er forholdsvis meget mindre
end i byerne.

Setesdølen- er derfor uvant til at drikke, taaler vel mindre af
denne grund og kan ikke heller altid bære en rus med anstand.

Ved enkelte høitidelige anledninger, bryllup, gravøl efter
lig-reiser, drikkes vistnok til overmaal.

Statistisk seet er setesdølen ædruelig, om end hos den enkelte
ædrueligheden ikke kommer af dyd, men fordi tilgangen paa
drikkevarer er sparsom til dagligdags.

Musik. Felespil var før almindeligt; men saa kom der en
tid, da fiolinen af de fleste ansaaes for et redskab til synd.

Setesdalen har havt mange flinke felespillere, og mange af
Johannes Skars beretninger omtaler felespillerne og den
lidenskabelighed, de lagde i sit spil.

Da haugianerne blev toneangivende, gik det ud over spillet.

Fiolin maatte der ikke være i huset. Om der fandtes en
fiolin, saa var det, selv om den aldrig blev brugt, som der hang
en djævel paa væggen. De, som vilde lære at spille, gjemte sig
bort, og saa spillede de fiolin ude, og de pinte sig i kulden, saa
de næsten stivnede.

Viser og gamle sagn maatte ingen befatte sig med, og paa
den tid kom kjæmpeviserne bort i Setesdalen, og Zetlitz’s viser
kom i steden.

Fossegrimen lærte efter gammel tro folk at spille. Den
bærer sig saaledes ad, at først vrider den lillefingeren af led paa
den venstre haand, saa man kan dreie den, som man vil,
dernæst vrider han paa hænderne, saa fingrene paa venstre haand
kan bøie sig efter strengene-og høire efter buen.

«Sill’ ’kji faremoen kunne fele, si den vondi hev vre’e
lislefing att-aa handebakji!»

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0570.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free