Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
570
NEDÉNES AMT.
foss, men nogle er omkomne udenfor uren, hvor der ofte høres
jamren som af folk i livsfare.
Kværnknurren.
Ogsaa til kvernknurren skal der bæres ud en lefgekling, en
bolle øl eller andet julaften.
I elven ved Sandakersfoss eller Eskelandsfoss er flere
kværn-huse. I fossen var en kværnknur, som undertiden øgede melet
i sækkene, men ogsaa standsede kværnen. Da den gjorde dette
ofte, tog den mand, som malede korn, en gryde med tjære og
gjorde ild under denne inde i møllen. Da kværnen standsedes,
søgte han med en stang forgjæves at drive kværnknurren bort.
Han gik da ud af døren for at jage den, men mødte selve
kværn-knurren, der aabnede gabet saa vidt, at underkjæven stod
ved dørtærskelen og overkjæven ovenover døren; kværnknurren
sagde til manden: «Har du seet saa stort gabendes?» Manden
tog den kogende tjæregryde og heldte tjæren i gabet med de ord:
«Har du smagt saa liedt kogendes?» Kværnknurren brølte og er
siden ikke mærket ved møllen.
Orme.
1 Vaiaane, som kommer fra Torevikvatn, var der en
«skræmeleg store orme», saa stor som «an bjalkestokke»; den havde
hestehoved. Vandet blev forlidet for den, da den vokste, «o difyre
vill’ ’an a v at sjoen; men daa ’an la’ utfyre Gloppefoss, slo an
seg ihel, o skrotten laag o rotna o lupta so, at ’an inkji kunne
gange staen nerare ’ell en fjoraauge».
Kolselven kommer fra det mørke «Kolsvatn». Der var før
meget fisk; nu «ser ’an inkji baini». Aarsagen skal være den, at
der er kommet en orm op, som mange har seet. Nogle har seet
4 fødder paa ormen; den er saa stor som «an bjalkestokke» og
har et hoved saa tykt som «an bjalkeendi». Ingen tør ro over
vandet, og ingen tør bade der. Naar kvinderne paa sætrene
rundtomkring vasker sine melkekopper, lager de først «an
stain-gare» rundtomkring vaskepladsen; saa er de sikrere for ormen.
I Rorevatn ved Grimstad holder Roretroldet til. Det har
vist sig i mange skikkelser. Engang som en orm, og ofte som
et hølæs. Det viser sig især høst og vinter. Naar isen om
vinteren brydes op paa én nat, har Roretroldet været ude.
Hamløbere.
(Efter P. L. Lund.)
De troede, at hvert menneske havde sin ham, som altid
følger det eller gaar derhen, hvor vedkommende gjerne vilde gaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
