- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
572

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

572 NEDÉNES AMT.

træet, hvoraf der skyder ud smaa ris. Den hænges op i stalden
over hestens hoved eller ogsaa over sengen, og saa siger man:

Mara, mara, minni!

æ du herinni,

so ska du herut!

Her æ soks, her æ spjut.

her æ simonsvipe inni!

Maren omtales undertiden som en jente, som har huglagt en
saa stridt, at en ikke faar fred for hende. En mand i Bykle
bankede hende paa de bare lægger og sagde: «Kom igjen
imorgen og bed mig om noget, jeg ikke har.» Hun kom igjen, og
han kjendte hende paa mærkerne paa læggen. Hun spurgte,
om han ikke havde noget erteris at give hende, og det ved du,
findes ikke i Bykle.

Saa var det en mand, som var paa Skafse, som aldrig flk
fred for en. Engang hun red ham, satte han kniven i hende,
saa hun døde, og det var noget, han aldrig dulgte for, at han
havde sat kniven i hende.

Mange har kjendt den, som har redet dem, og siden faaet
dem. En jente var ligeens plaget af en, skjønt ingen vidste, at
han nogen tid havde havt hug til hende ; hun sagde, at han flk
lade hende være, og fik siden fred.

Troldkjærringer.

Der var en kjærring paa Røgnestad, som hed Tørdis; hun
forstod trolddom, og engang en ko var stjaalet fra hende, gjorde
hun «etti», saa at fanden maatte bringe hende koen igjen. Da
var de alt kommet saa langt med den, at huden hang igjen efter
mulen, og slig kom fanden med den. Siden, da hun var død,
maatte hun «gange heim’te», og da saa man hende lang tid gaa
og drage huden med sig efter mulen.

Hos en kone paa Homme var der kommet en gut i tjeneste.
Engang hun havde kjærnet og saupet smøret, bad hun ham kjærne
saupet (kjærnemelken) endnu længere og sagde ham fore, hvad
han skulde sige: «Simle o samle o kver manns kjinne.» Han
tog feil og sagde: «Simle o samle o kver manns kaamaar», med
den følge, at han havde kjærnet stuen fuld af lort, da konen kom
ind. Hun bar netop paa baksterfløygjen (stikke eller pinde, hvormed
fladbrødet vendes under bagningen), og gutten saa, at hun gik
hen til skabet og smurte den, og saa sagde hun: «til Hekkenfjell,
til Hekkenfjell», satte sig skrævs over fløygjen, og op gjennem
ljoren gik det.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0590.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free