Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
573
Torbjør Tovsla.
Torbjør, som almindelig kaldtes Tovsla, kunde ogsaa mere
end andre. Amund Saaveson paa Tveit bavde ærtet hende, og
hun sagde da til ham, at han ligesaa godt kunde lade være at
gaa efter rypen. Skjønt han var den bedste skytte i dalen,
maatte han rent holde op med skytteriet. Han skjød fem gange
paa den samme rype og ved det femte skud fløi rypen bort, saa
frisk, som den nogensinde havde været. Han tegnede da op med
kul et menneskes lignelse paa en bod i fjeldet og skrev paa, at
dette var Tovsla, og saa skjøü han et skud paa det. Netop paa
samme tid skulde Tovsla bære vand paa Hastadtunet og rullede
paa flade græsvolden.
Tr oll kjed dingjæ.
A liti 8tykkji fraa Segber æ en gare, sum haite Fossli,
o der sille vere a trollkjedding. Kjeddingjæ paa Segber sat
en kvelle o mokka (melkede). So kaam der inn en trollkatte.
Kjeddingjæ hu tok en stave og slo av katten den aine foten.
Mæ det same so kaam ’an burt. Kjeddingjæ forsto, ko de va.
Mæ de same so raiste hu inn-atte o sa de mæ tenisgjenta, at ’u
laut atti Fossli o sjaa, um der va kji ainkvæ sum ha fengje
aiko skai. Hu raisti. Daa ’u kom upp, ha kjeddingjæ i Fossli
brote av seg den aine foten. O daa va de hu, sum ha kaame
nei fjosi ti Segbers-kaana i en katte.
Navn af heks flk let den kone, som havde større udbytte
af kreaturerne end hendes naboer. Hun kunde faa melk og smør
ved at stikke kniven i væggen og melke sine naboers kjør i
marken, ja kjærne smør af en rindende bæk.
For at forhindre kjørs forgjørelse skal en kniv sættes over
koen i fæhuset.
Man kunde ogsaa gjøre saadanne smørprøvere, ved hjælp af
hvilke man kunde komme efter, om smørret var indsamlet ved
hekseri. En slig smørprøver forfærdigedes af 9 knivsodder og
smededes 3 langfredagsaftener efter hinanden.
Byttinger er ikke sjeldne. I Gjerstad er Ronnehellen, under
hvilken man pleiede hensætte nyfødte børn, som var byttinger,
for at faa dem ombyttede med de rigtige børn.
Paa en gaard i Vegaarsheien mistede en kvinde sit barn
paa marken, og det blev taget bort og en bytting lagt istedet.
En klog kone gav det raad, at hun skulde give «byttingen» mange
hug. Ved barnets skrigen indfandt byttingens mor sig med
det borttagne barn, hvilket hun lagde ved moderens fødder med
disse ord: «Saa har jeg ikke handlet med dit!» — Men det
til-bagebragte barn blev alligevel en bytting eller «skifting».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
