Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
575
I Setesdalen pleier man at spytte over hvilketsomhelst kreatur,
som føres til skogen; det vil da blive bevaret for al slags ulykke.
Eidsvoldsmanden H. J. Grøgaard, som var kapellan i Øiestad,
fortæller, at i aaret 1800 kom der til ham en kone fra et
nabosogn med en 4—5 aar gammel vakker gut, for hvilken hun var
meget bekymret.
Han havde nemlig tydelig, saa baade hun selv og flere andre
havde hørt det, skreget i moders liv, hvilket ansaaes som et
forvarsel for en barnet overhængende ulykke, idet han, efter gammel
overtro, vilde komme til at begaa en halsløs gjerning. Den eneste
udvei til at redde ham var den at gaa til skarpretteren i
Kristiansand og at faa denne til at svinge sværdet over hans hoved
for at afværge skjæbnen. Paa veien til Kristiansand kom hun
da ind til præsten Grøgaard, og det lykkedes dennes kone at faa
hende beroliget og til at vende tilbage til sit hjem.
I arkiv for skolevæsen af biskop P. Hansen har præsten i
Valle P. L. Lund berettet om overtro i Kristiansands stift, og
hvad han beretter, angaar vel nærmest Valle omkring aar 1800.
Ringe af gammelt sølv, som er gaaet i arv, lægges i vuggen
til det nyfødte barn og bæres med barnet til daaben; derved
hindrer man, at det udøbte barn ombyttes og bliver en bytting.
Høres væggesmeden eller dødningeuret over døren, skal en
død snart bæres ud. Katuglens skrig paa et hus varsler det
samme.
Naar hushanen galer paa usædvanlig tid, varsler det ulykke.
Man føler da paa hanens fødder; er de varme, bliver der ildløs,
er de kolde, skal en i huset drukne.
Kalven blev krosset i panden, før man slog den ved slagtningen.
Naar ræven tuder og gjør inde i tunet, er der feigt folk paa
gaarden.
Paa en gaard i Ovaeinang for den engang helt om alle
husene, og før aaret var ude blev en død baaret ud af hver stue.
Varskrig høres, kort før en ulykke sker paa land eller vand,
og gjentages nogle aftener efter hverandre. Det er en jamrende
og klynkende stemme, som af et menneske i dødsfare.
Kommer det fra vandet, tilskrives det nøkken eller
fossegrimen.
Høres varskriget paa land, tilskrives det et andet væsen, som
holder til, hvor et mord er begaaet eller skal begaaes. Dette
væsen sees i en fugls skikkelse og varsler, at der er født i
dølgs-maal, eller at et menneske er lumskeligen dræbt og morderen
ustraffet.
I Bykle hørte man ofte, at det «skreik for lik», naar nogen
skulde dø. Det fjerne skrig lignede rævehyl. «De æ reven, som
stundom kan skrike fyrr ein døir.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
