Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
583
forefindes paa vore ældste stavkirker. Billedets hoved, med
langt, krøllet haar og skjæg, bar en krone eller en ring omkring
det øverste parti, kjæften var forfærdelig opspilet, øinene
dannedes af store messingbukler; om midjen var et belte, armene
var tætsluttende og hænderne lagte tæt sammen paa forsiden.
Læggeben og fødder var blot antydede.
Faksen paa Brokke omtaltes af gamle folk for Schneider som
et rundt menneskebillede; ansigtet havde øine af bly, saa det
«tottest glaape fælt for si». Hver lillejuleaften satte man
frem foran afguden mad og øl, hvorpaa man gik ud, < medens
han aad», naar man kom ind igjen, syntes man altid at mærke,
at han havde nydt af retterne. Man brugte ogsaa at lægge
vadmel paa bordet, at Faksen kunde skjære sig klæder. —
Saaledes blev Brokke-Faksen dyrket lige til 1858, da den gamle kone
paa gaarden tik skrupler over denne sin afgudsdyrkelse. Hun
tog da billedet fra sin plads, kastede det i ilden med de
ord: «Detti va altari ’ass Faksi», hvorpaa hun brast i heftig
graad.
Gamle Thore Hastad, da 75 aar gammel, fortalte maleren
Schneider om «Faksen, en avgote, da ha aa Rygnestad». Der
var blot den og en Fakse til i Hyllestad. Den paa Rygnestad
havde han seet og endnu for faa aar siden spurgt efter, men
baade den og «pilinn» og alt andet efter Vonde Aasmund «ha
da ruska ut» — der «va kji ko a gaamaalt hyvri», som hang
igjen over døren.
Faksen var laget plent som mange af de gamle
«kvilesto-pann» med et rundt hoved og derover et speir; intet ansigt
ud-skaaret; dens plads var med «høgsæti framte mæ skaape».
Bredsiden var vendt mod høisædet, og ned paa dette var
en stabbe, hvor de satte mad juleaften, og troede, at Fakse
aad den.
Ved høitiderne blev Fakse baaret ind. Det varede saa længe,
at en mand, som endnu levede omkring 1870, mindes at have
hørt det af folk, som havde seet det.
Fakse blev brugt til at sætte ølbollerne paa; der stod den
hele julen, og i gjæstebudene maatte ingen smage øllet, før bollen
havde været hos Faksen, til hvem husbonden bragte den lige fra
kj ælderen.
Efter Ingerd Rikes sigende laa Faksen paa Rygnestad i lang
tid ude i en vedskaale, men de havde den, ligesom paa Brokke i
Hyllestad, inde hver «Lussinott» og satte ham i høisædet med
mad foran. Saa gik de ud, mens han aad, og naar de kom ind,
syntes de altid, det var minket, mens de var ude.
Efter det levnede stykke at dømme har hovedet været
1—lVs alen i tvermaal; en planke, ca. 2 tommer tyk, blev brugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
