Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
584
NEDENES AMT.
som fort til en garnvinde, som blev gjort, det første der kom
bomuldsgarn, og man begyndte at væve bomuldslærred.
P. Blom beskriver Faksen i Brokke i Hyllestad, efter hvad
en gammel troværdig mand i nævnte sogn meddelte ham: Fakse
var et menneskebillede af træ med hat paa. Han skal have
staaet i et hjørne i stuen. Ved siden stod et skab (fakseskaap),
der tjente til gjemme for den mart, der bragtes ham. I skabet
var vist ofte mus, da det skulde «tusle jamt i krone», der det
stod. Hans drik blev slaaet i hatten, der var hill. Billertet blev
af den grund raaddent i midten, saa der kunde heldes en god
del ned. I den sidste tid Fakse var til, blev han brugt som
huggestabbe. Han stod da paa støilen «Skrymeli» i Brokkeheien.
Der er intet igjen af ham.
Billederne skriver sig efter biskop Bang fra den hedenske
tid og har efter hans mening oprindelig vel været fremstillinger
at’ lavere ukjendte gudeskikkelser, i lighed med «den af Haakon
jarl dyrkede Hørdabrud. Hvordan det nu end maatte forholde
sig hermed, sikkert er det altsaa, at billeder er paa samme vis
som i templet i Balderhagen i Sogn : ved indsmøring og
indtørring, blevet dyrkede i vort land lige ned til aaret 1858, og at
denne dyrkelse ikke som ellers i tidens løb er bleven afbleget
og har antaget karakteren af en gammel, betydningsløs skik, men
at den er foretaget med fuld bevidsthed og med ond samvittighed».
Om denne opfatning er rigtig, tør imidlertid være tvilsomt;
sandsynligere er vel den opfatning, som, saavidt vides, først er
gjort gjældende af J. Løvland, at disse saakaldte afguder er
gamle høisærtestolper.
Foran husbondens høisæde (håsæti, öndvegi) stod i gammel
tid de to høisærtestolper (öndvegissulur), hvilke i hedenskabets
tid var hellige og vel ogsaa havde sine udskaarne billeder.
Forestillingen om, at disse stolper var hellige, kan, som saa
mange andre gamle forestillinger, have holdt sig i Setesdalen,
uden at man derfor kan betegne folkene paa Rygnestad og Brokke
som afgudsdyrkere med ond samvittighed.
Stev, digtning og sagn. Setesdalen er ikke paa langt nær
saa rig paa folkeviser som Telemarken; derimod har Setesdalen
stor rigdom paa stev og en hel del sagn.
Der er to slags stev, det «gamle» og det «nye». Den første
art er tildels uddød, men af nye stev er i Setesdalen forraadet
næsten uudtømmeligt. Der er af forskjellige samlere optegnet
mellem fem og ti tusen.
De har for vane at gjøre stev de fleste unge mennesker.
I ældre tid var stevdigtningen anseet, stevene var færre,
kritiken skarpere og indholdet værdigere. Nu synger de meget
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
