Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
596
NEDENES AMT.
En af de interessanteste levninger af den gamle viseskat er i
vore dage optegnet i Bygland og Ånstad. Det er efter Moltke Moe
brudstykker af en historisk folkevise om Margrete, kong Erik
Magnussøns datter, som døde paa Orknøerne 1290, paa veien til Skotland.
Almuen i Norge vilde ikke tro, at hun var død, men mente, at
hendes følge, efter jarlesøsteren fru Ingebjorg Erlingsdatters raad,
havde solgt hende i udlandet, og at det lig som de førte med
sig hjem, var Margretes terne. En tysk kjøbmandsdatter, som
aaret efter kong Eriks død (1300) kom til Bergen og udgav sig
for prinsesse Margrete, flk derfor stor tilslutning af menigmand,
som, da hun i 1301 blev domfældt og brændt paa Nordnes ved
Bergen, dyrkede hende som en helgen. Ud fra denne almuens
opfatning blev der ikke længe efter digtet en vise om Margrete,
som Absalon Pederssøn omtaler i 1567, og som endnu synges paa
Færøerne, mens man har troet, at den for længst var sunket i
glemsel i vort land. De faa og smaa brudstykker fra Setesdalen
er den eneste levning, som kjendes fra Norge af denne interessante
vise, og saa ubetydelige de er, har de derfor krav paa
opmærksomhed.
Visen kaldes «Margjit Runarborgjinn». Efter de gamle —
som erindrede indholdet, skjønt verseformen oftest var glemt —
fortalte visen om, hvorledes kongsdatteren Margit blev ført over
havet og der solgt af sit følge, som dræbte hendes terne og
førte liget hjem som om det var Margits; hun var druknet, sagde
de. Da sagde hendes far, kongen:
«Eg ha tenkt, at mi dotter ha gulare haar.»
Men fru Yngjebjør, som havde fulgt kongsdatteren over
havet, svarede:
«Hu hev so lengji i sjoé drivi
aa myrkna hev ’ennis haar.»
Følgende vers har været lagt i kongens mund, eller maaske
i Margits:
«De va augun aa Yngjebjør,
dai trudde mi addre best’e;
men de heve me i draumo bori:
dai svike meg addre mest’e.»
«De va a lange vise», sagde de gamle. <0 ’u va so
synn-leg’e, deuni visa; de va mange, sum grete, fysst dai kome, dai
synnlege versæ.»
Saaledes som visen nu, svagt og uklart, mindes i Setesdalen,
er den sammenblandet med en vise om en anden Margit, «Margjit
aa Jon i Vaddelio». Det er vistnok væsentlig
navneoverensstemmelsen, som har fremkaldt denne sammenblanding.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
