Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
611
Hornet er nu i Arendals museum, til hvilket det blev givet
af skibsfører C. Berge.
Det er et horn med sølvbeslag. Paa den øverste sølvring
findes følgende indskrift med munkebogstaver: potum servorum
bene die deus alme tuorum et (velsign, o naadige Gud, dine tjeneres
drik). Paa det midterste beslag staar med samme slags bogstaver:
Caspar Melchior Baltazar, hvilket er de hellige tre kongers
navne.
Præstkon e fjernet.
Allerede i 1707 har præsten Høllen optegnet et sagn fra den
katholske tid.
En saakaldt munkepræst paa Gjerstad reiste en host til
Ve-gaarsheien for at kræve smørreden. Han havde med sig sin
følgekone eller husholderske og sin tjenestedreng. Veien gik over
Vehus til Takseraas, og da de var kommet til den trange
forsænkning, hvori Præstkonetjernet ligger, blev munkepræsten dræbt
af kvinden og tjenestedrengen, og liget bandtes fast til en sten
og sænkedes ned i tjernet.
Om vaaren flød legemet op tilligemed stenen. Stenen er
tre fod lang og har altid været at se paa Gjerstad
kirkegaards-mur, hvor den af sognefolket kaldes Præstkonestenen. Tjernet flk
sit navn efter tildragelsen.
Gullstein Breive.
(Skyttersagn fra Bykle, fortalt af Gro Torjusdatter i Valle 1847; optegnet
af Jørgen Moe.)
Gullstein Breive var engang ude for at skyde ren. Da han
havde gaaet en stund oppe i heien, mødte han en flok, og af den
skjød han en renbuk. Da han saa «flette» renen, hørte han det
lokkede paa «Ringaal-stuten». Borte fra en berghammer svarede
det: «Du tar ’kje kadde, han æ fallen for spjote.» I ørene paa
renen fandt han en ring; den var blinkende blank, men ingen
kunde skjønne, hvad metal der var i den. Kjødet grov han ned
i en ur, og selv lagde han sig under huden til at sove. Men
bedst det var, begyndte det at rykke i huden. Da hørte han det
sagde borte i hammeren: «Agte deg! Han hev sløkjepipa; han
fls’e paa deg.»
Men endda blev det ved at rykke og drage i renskindet.
Gullstein blev kjed af dette og skjød efter den, som rykte. Da
hørte han, at en skreg og lagde udefter vandet, han laa ved, og
paa den anden side af vandet lo det og sagde: «Eg visste, at
Gullstein Breive va kar». Men da Gullstein vilde tage renskrotten
i uren, var den borte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
