Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
614
NEDENES AMT.
De e kaileg lengji, si Salmund va aa vangji; de e so lengji
sia, at ’an va langgoffair aa langgoffair aa «Gamle-Salmund»
Breive, aa han for, de bil eg tølte ti vere vaksen, aa daa va ’an
95 aar gaamaal’e.
Reiaarsfossen.
Reiaarsfoss har et flere hundrede fod høit fald udover
fjeldsiden.
Til Reiaarsfossen knytter sig et sagn. Der er mange
variationer af dette sagn, neppe to er lige; her er indholdet af
dem sammenarbeidet til et hele:
En husmandsgut Reiaar (Reidar) fra gaarden Ose var
forelsket i en gaardmandsjente, Rannei (Randi). Hendes forældre
vilde ikke vide af husmandsgutten ; men hun havde sine
stævnemøder med Reiaar.
I et bryllup paa Ose dansede Reiaar med Rannei; og
unggutterne fra gaarden Moi, et stykke ovenfor Ose, kom ind i
bryllupsstuen, og en af dem raabte til Reiaar: «Pile du deg
inkje haime, du husmandsslarv, ska’ du døi som ain honde?»
I sinne trak Reiaar da tollekniven og ståk den i
«speor’s-manden», og det blev dennes død. Gjæsterne bandt Reiaar og
stængte ham inde. Bygdefolket enedes om, at hvis Reiaar kunde
ride 2 gange over «aana» paa fjeldet ovenfor Fosli, der hvor
den begynder at gaa strid udover skraafjeldet ovenfor fossen,
skulde han slippe fri.
Mange samlede sig for at se Reiaar «rie fyre live sit», og
Rannei saa til gjemt oppe i lien. Reiaar havde faaet laant
«Graafolen», som var den sprækeste hest paa «langje laie».
Reiaar lod «takje rendespraang», og hest og rytter for over aaen
og tilbage igjen. Under folkejubelen tog hovmodet Reiaar, og
han raabte: «Aa saa rie eg tridje gaangjin yver Aana fyr
Setes-dals venaste jente!»
Rannei turde næsten ikke se paa ridtet denne gang; det
bares hende for, at det vil gaa ilde. Men hun maatte se, og
idet hun reiste sig op, løsnede en liden sten, som fra skrenten
traf folen, idet den tog spranget. Folen kvapp til, og mand og
hest laa i «aana», og strømmen tog dem, og de gik i fossen.
Med et vildt skrig løb Rannei mod stupet og raabte: «Reiaar,
no kjærne eg!» og kastede sig udfor.
Erik Munk.
Om Erik Munk, «Munken», gaar sagn. Han plagede folk paa
alle maader og søgte med bøder og andre midler at udvide sin
gaards grændser, saa at den skulde komme til at indbefatte det
hele eid lige fra «Qvægshaugshyllen til Sømskilen».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>