Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
618
NEDENES AMT.
skik, skriver Rudolf Keyser, der har omtalt klædedragten fra
sagatiden.
Mændenes dragt undergik efter sagaerne en stor forandring
i den senere halvdel af det Ilte aarhundrede, under Olav
kyrres regjering. Pragtfuldere og kunstigere moder (sundrgeröir)
indførtes fra udlandet og fortrængte, idetmindste ved kongens hird,
det ældre, simplere klædesnit.
Snorre beretter om forandringen i Olav kyrres tid og siger:
Da optog man pragtfulde moder (sundrgeröir), udenlandske skikke
og klædesnit. Man brugte stadselige hoser (drambhosurj, rynkede
om benet (lerkaÖpr at beini). Nogle spændte guldringe om
læggene ; da brugte man fodside kjoler med snorer paa siden
(drag-kyrtla laz at siöu) og med ærmer, som var 5 alen lange og saa
trange, at man maatte drage dem paa med et baand (viö
hand-tygil) og rynke (lerka) dem lige op til akslerne; de havde høie
sko (håvir sküar), som alle var broderede med silke (silki
sau-maöir) og undertiden indlagt med guld. Mange andre moder var
i brug den tid.»
Af denne Snorres beskrivelse kan man ikke se, at nye moder
førte i brug nye klædningsstykker, men snittet paa de ældre er
ialfald forandret, og blev mere kunstigt. Disse nye skikke
antages at have været af fransk-normannisk oprindelse og kom
over England til Norge, og beskrivelsen viser, at denne klædning
ikke kan have været den almindelige mands.
Det bliver vanskeligt at skjelne mellem den ældre og den
nyere skik; men de vigtigste klædningsstykker har uden tvil i
i det væsentlige været de samme før og efter Olav kyrres tid.
Om mændenes klædedragt i middelalderen har R. Keyser
givet en oversigt.
Nærmest kroppen bar man en skjorte (skyrtaj, ogsaa
undertiden benævnt særk (serkr).
Denne heftedes rimeligvis sammen i brystet med søljer eller
spænder (sylgjur). Rigere folk bar skjorter af lærred, fattigere
derimod af uldtøi. Skjorten maatte ikke paa noget sted komme
til syne hos høviske folk: «Lad altid din skjorte» — heder det
i «Kongespeilet» — «skjære et godt stykke kortere end din
kjortel; thi ingen høvisk mand kan pynte sig med hør eller hamp.»
Bukserne var, som det synes, to temmelig forskjellige slags.
Det simplere slags benævntes Irækr, ental brok, det er egentlige
bukser. Broken holdtes oppe om livet ved en linning, kaldet
brökalindi eller brökabelti, sammenheftet med en spænde. Broken
synes oftest at have været temmelig vid; dog ausaaes det for
stadseligt at have den trang. Tjente broken tillige som fod
beklædning, det er bukser og strømper i et, da benævntes den
leistabrækr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
