Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
619
Det andet slags bukser regnedes almindelig for stadseligere
og benævntes hoser (hosur, ental hosa).
Disse synes altid tillige at have dannet fodbedækningen og
oftest at have været temmelig snævre. De var egentlig et slags
høie strømper, og rimeligvis har man brugt korte bukser under.
Hoserne var enten af tøi eller skind eller læder.
Den egentlige fodbedækning var, hvad enten man brugte
brok eller hoser, sko (skor eller sköklæÖi) af læder eller skind.
Skoene var snart høiere, snart lavere; de holdtes fast paa foden
ved skotvenger (skopvengir, ental skopvengr), der ofte var prydede
med fryndser eller dusker.
Kjortelen (kyrtill) har uden tvil oftest været af snit omtrent
som de nu brugelige skjorter, indrettet til at trække paa sig
over hovedet og forsynet med ærmer. Den holdtes ind til livet
ved et belte (beid, gjord), der ofte var meget kostbart, ziret med
sølv, guld og ædelstene; ved beltet hang gjerne en tollekniv
(tygilknifr) samt undertiden ogsaa en pung (piingr, püss, sjöör) til
at gjemme penge og kostbarheder i. I brystet heftedes kjortelen,
som det synes, sammen med søljer. Kjortelen synes at have
været mer eller mindre vid og sid; oftest synes den at have
rukket til knæet og lidt nedenfor.
Over kjortelen pleiede man endnu at have en kappe.
Kapperne var mange slags og benævntes overhovedet yfirhöfn, hvilket
egentlig betegner et overplag, et klædningsstykke, som man har
udenpaa selve klæderne. Den slags kappe, som mest brugtes af
mere velstaaende folk baade inde og ude, benævntes skikkja.
Dette var en kappe i egentlig forstand uden ærmer, sammenheftet
over brystet ved en eller flere spænder fnisti) eller ved baand
(skikkjubönd).
Hovedbedækningen var almindelig hat (höttr) eller hue (håf a).
Hatten var forsynet med bremmer, ofte meget brede, saaledes at
de for en del skjulte ansigtet (höttr stör): den var uden tvil oftest
af filt (Jjofahöttr). Der omtales sorte, graa og hvide hatte.
I slutningen af det 12te aarhundrede var det, som man ser
af «Kongespeilet», skik ved hirden i Norge at skjære haaret lidt
kortere end ørelapperne og med en kort top over øienbrynene,
d. e. i panden; derpaa kjæmmede man det glat ud rundt om,
saaledes som hvert haar af sig selv vilde falde.
Skjægget har ogsaa været baaret forskjellig til forskjellige
tider og efter de forskjellige personers smag. I den ældre tid
synes gamle folk at have sat pris paa et meget sidt og tykt
skjæg.
Om kong Harald haardraade siges der, at han havde kort
skjæg, men lange knebelsbarter (kampar).
I slutningen af det 12te aarhundrede var det skik ved konge-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
