Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
625
ulden ståk af hvidt vadmel, gjort som et skjørt med et meget
kort livstykke, som var syet sammen og var uden ærmer.
Derudenpaa brugte de en liden trang skjorte med smale ærmer,
som var saa kort, at den kun gik ned over brysterne og
skulderbladene. Til daglig brug gjordes den af strie, men til
bellig-dagene og til stads af lærred. Udenpaa denne iførte de sig en
sort vadmelsstak, af façon som den første, kun at den var presset
i smale folder, samt kortere. Den var ligeledes uden ærmer; thi
de brugte ikke uldne ærmer undtagen om vinteren, da de tog
paa sig en kort vadmelstrøie, af samme skikkelse som den trange
skjorte, hvilken kaldtes kufte. Paa fødderne og benene klædte de
sig som mandkjønnet.
Istedenfor kaabe brugte de et saakaldt plagg, enten af
vadmel for varmen eller af lærred for stads skyld, af ens bredde og 4
til 5 alen langt. Dette kastedes som et skjærf fra venstre til
høire side over den venstre skulder, samt toges under den høire
arm og svøbtes sammen foran om hænderne. Forklæde brugte de
ikke til dagligdags, og om halsen og brystet brugte de heller ikke
noget; men skjorten sammenheftedes kun med nogle sølvspænder
eller messingspænder. Om livet brugte de altid et belte; dette
var til daglig brug enten et uldent baand eller en læderrem,
besat med mange messingringe og plader, og heftedes sammen
foran med en spænde; men til stads brugte de et af samme form
af sølv, som havde en værdi fra 10 til 30 rd.; disse belter
var sædvanlig meget gamle, ja undertiden 100 til 200 aar, og
gik bestandig i arv og i skifte, til søn efter far og til datter
efter mor.
En kones eller piges dragt (sølvet undtaget) kunde ikke
takseres for mere end 4 til 5 rd.
Til stadsdragten eller til den dragt, som konerne bar, naar
de havde sin indgang, hørte røde klædes&kjørter besatte med sorte
baand samt sorte trøier med sorte fløielsbaand paa sømmene.
Under det røde skjørt havde de et hvidt lærredsskjørt, som
naaede lA alen nedenfor det første.
Foran paa brystet havde de en brystklud eller smække, besat
med uægte guldtresser og uægte guldperler. De havde tillige et
hvidt forklæde udsyet omkring i kanterne som kniplinger, hvilket
de selv forarbeidede.
Paa skuldrene og foran paa brystet paa den sorte trøie havde
de adskillige løv af sølv hængende. Ligesaa havde de 3 til 4
sølvkjæder hængende ned fra halsen og nogle store runde
sølvspænder i skjorten paa brystet, tilligemed et sølvbelte, i hvilken der
hang en klud udsyet med forskjellige farver af uldgarn
istedenfor et tørklæde. Endelig sattes ovenpaa den før anførte vrins
paa hovedet en runddel, gjort af klude, om hvilken der bandtes
40 — Nedenes amt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
