Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
624
NEDENES AMT.
lang pløse, som næsten naaede til tæerne, og til stads var
udhugget med mange smaa hnller med et jern.
Paa Gjellebøls tid havde nogle unge mennesker begyndt at
bruge lidt tyndere sko med spænder i. Støvler brugte de aldrig,
heller ikke lommer; hvad de havde at gjemme, forvarede de
enten i ærmerne eller i en liden pose, som var syét fast under
foret af kuften.
Paa hovedet brugte de en liden saakaldt pikkelhue, som var
gjort af vadmel eller klæde og bestod af 6 stykker, spidset til
i den ene ende, saa at de blev af façon som en spølkum eller
overparten af en sukkertop. Til stads og zirat sattes paa
sømmene af samme, og omkring paa kanterne smale uld- eller
silkesnorer af alle slags farver, undtagen rødt eller grønt. Hatte
brugte de ikke, men paa Gjellebøls tid begyndte nogle unge med
hatte, med et kulørt uldent baand omkring pullen og ender
hængende udover.
Til gjæstebud og til stads gjorde de den forandring, at de
trak udenpaa de andre bukser et par sorte og rummelige
vadmelsbukser lagt i fine og tætte folder; istedenfor den almindelige
kufte bragte de en sort vadmelskufte med et læderbelte om livet,
forsynet med en mængde messingspænder og med en slir, hvori
var to knive.
Naar nogen var brudgom, var han, istedetfor den sorte kufte,
iført en blaa, belagt paa sømmene med sorte baand, og derhos
en rød klædestrøie med knapper i. Brudgommen havde en stor
halskjæde af sølv om halsen, et udsyet hvidt tørklæde med 3
store dusker hængende i hatten, samt en kaarde i haanden, i
hvilken der ogsaa hang et hvidt tørklæde med 3 store uldne
dusker af forskjellige slags farver.
Kvindernes dragt var, skriver Gjellebøl, endnu sælsommere.
De gik med bart hoved; pigerne havde haaret flettet i et uldent
baand, som lagdes rundt hovedet. De formuende havde en
strimmel rødt klæde, omtrent to fingre bredt og med to smaa
tynde og firkantede forgyldte sølvplader; det kaldtes bune.
De gifte og enkerne flettede ogsaa haaret med et baand, men
satte det op bag i en stor knude. Derom satte de en top af
form som et pægel- eller halvpottemaal, kaldet en vrins; den
var gjort af lærred eller strie, fyldt med stry eller uld og af et
spands høide, og sattes fast til hovedet med to hegter. Til stads
svøbtes herom et hvidt linklæde som et lidet tørklæde lagt i en
spids trekant, som stod lige op i veiret og fæstedes til vrinsen
med et par knappenaale. Dette kaldtes skaut og var af finere
eller grovere tøi. Høiden af samme var almindelig alen,
ja undertiden Vs alen, naar de vilde gjøre stor parade.
Næst kroppen brugte de ikke det mindste linnedtøi, men en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
