Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
BEFOLKNING.
631
Skoene er låve med snudeform og udskaarne frempaa. Hælene
er beslaaede med jern. De setesdalske kvinder vil gjerne have
smaa fødder, hvorfor skoene, trods det grove læder, altid er saa
smaa og nette som muligt. Til hverdags bruger de træsko med
en for Setesdalen egen form, nemlig snudeformede og udskaarne
i lighed med læderskoene.
Naar de er i kirke eller reiser i besøg, bærer de et rødt og
hvidt stribet plæd, som kaldes tjeld (oldnorsk tjald, egentlig tæppe),
der er lagt dobbelt. Det er omtrent af en meters bredde, og saa
langt, at det, kastet om skuldrene, naar godt sammen foran ved
livet.
Paa hænderne har de om vinteren hvide, broderede
fingervanter, og om sommeren sorte halvvanter (mufla), som ligeledes
er broderede. Disse dragter er helligdagsdragter (hægedagsklæi).
Til de setesdalske kvinders stadsdragt hører et rigt udstyr
af søljer og anden sølvstads.
I Setesdalen har vistnok den tunge og korte dragt bragt
kvinderne at bære sit legeme rankt og at gaa vakkert, og de
fører sig med stor anstand og holdning. De har derhos vakre
ben, velformede lægger og et vakkert fodlag.
Vakkert er det nævnte røde plæd (tjeld) med hvide
striber, som kvinderne i regelen bærer. En kvinde med tjeld virker
udmærket som staffage i et landskab med stærkt grønne farver.
Dragten bæres som oftest med megen elegance.
Om sommeren ombyttes «tjeldet» med «spolen», der kun
har enkelt bredde, men er forresten af samme stof som hint.
Naar man kommer sydlig i Ottras dal til Evje, er der ingen
særlig nationaldragt, man klæder sig efter byskikken.
Udenfor Setesdalen er der nu ikke nogen særlig
nationaldragt i Nedenes amt, men der har været saadanne.
Lars Hess Bing, som var sorenskriver i Østre Raabygdelaget,
skriver i 1812:
Fruentimmerne i disse sogn pryder sig ved deres høitidsdragt
med megen søivstads, som tildels er forgyldt, saasom belter,
bestaaende af mange led og nedhængende zirater; kjæder enkelte
og dobbelte, med en stor penge i den ene ende; store og smaa
søljer, som bæres paa brystet og under halsen i deres linned,
samt maljer og sølvknapper i livstykkerne, hvilke almindelig er
af uldent damask, kantede og udstafferede med guid- eller
sølv-snorer. De bærer ogsaa daglig et belte af messing, med mange
udpuklede led og nedhængende ringe. Deres klædesdragt er som
almindelig brugt i fjeldbygderne, hvoraf især udmærker sig deres
hovedpynt.
Herefoss sogns fruentimmer bærer høitids- eller kirkeklæder
efter nutidens mere moderne brug, saasom skjørt og trøie af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
