- Project Runeberg -  Norges Land og Folk, statistisk og topografisk beskrevet / IX. Nedenes Amt. Første del (1904) /
702

(1885-1921) Author: Amund Helland, Anders Nicolai Kiær, Johan Ludvig Nils Henrik Vibe, Boye Strøm
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

(592

NEDENES AMT.

mai 1741, og det overdroges hvert præstegjeld paa bedste maade
at ordne sit skolevæsen.

Ophævelsen af loven viser vel bedst, at den paa den tid ikke
lod sig gjennemføre.

Skolevæsenet var i Gjellebøls tid i Bygland indrettet med
omgangsskolelærere, men i Valle gik ikke skoleholdere omkring,
og folk underviste selv sine børn ; mange børn blev forsømte, og
de fattige børn lærte intet.

I Gjellebøls tid kom der i hvert af annekserne en skoleholder,
og i hovedsognet i Valle tre. Disse gik fra gaard til gaard, og
blev hos hver mand en dag for hvert gjeteskind, som hans gaard
skyldte.

En skoleholder kunde overfare sit distrikt fra allehelgensdag
til paaske, hvilket var den tid, da skolerne holdtes. I skoleløn gav
hver mand, som havde været til konfirmationen, 6 skilling, hvilket
udgjorde omtrent til hver skoleholder 4 rd.

Gjellebøl omtaler de besværligheder, som han havde for at faa
denne skole istand. Bønderne klagede dels over, at de skulde
underholde skolemesteren, dels over de 6 skilling, som hver skulde
give i skoleløn om aaret.

Aarsagen til denne stridighed var dels fattigdom, men
«fornemmelig dette fjeldfolks hengivenhed til det gamle; thi al ny
forandring hos dem er noget sælsomt, enten det er tjenligt for
dem eller ikke».

Mange begyndte da at lære at skrive, hvilket før var en
stor sjeldenhed i Setesdalen.

Der var i amtet i det hele modvilje og modstand mod
skolevæsenets forbedring paa flere steder, saaledes i Holt, hvor
øvrighedens hjælp maatte tilkaldes i 1772 for at faa dem, som ingen
børn havde, til at modtage omgangsskolen.

Da en degneskole skulde begynde i Tvedestrand 24de juli
1775, blev der helt uroligt i den lille by; man klagede baade
over sommerskolen og skolelønnen, 12 rdlr. «Da den kongelige
befaling om skolevæsenet tillader almuen og gemene folk selv at
overlægge om skolevæsenets vedligeholdelse, saa var de blevne
enige om ingen sommerskole at have og med samtligt overlæg
selv bestemme, hvad de vilde yde skolemesteren. De haabede at
befries for utaalelig mulkt og udpantning.» Da provsten ikke
vilde føie dem, leverede de ingen ved og sendte ingen børn, saa
skolen opsagdes, «da den kun besøgtes af et par børn».
Degne-skolen i Tvedestrand blev derfor ophævet.

I det 18de aarhundrede begyndte skibsrederne af og til at
holde private lærere forskrevne fra Danmark. Enkelte gaarde
slog sig sammen og havde fælles lærer for sine børn.

Adskillige skibsredere sendte sine sønner til England i skole,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 20:40:11 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/norgeslof/9-1/0720.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free