Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KOMMUNAL HUSHOLDNING.
703
tildels lærte de ogsaa navigationen der, saa enkelte af dem var
i besiddelse af mere end almindelige kundskaber.
Borøens faste skole var, næst den før nævnte skole paa Nes
jernværk, den første i Kristiansands stift udenfor byerne; siden fra
1799 har skolen bestaaet, undtagen en standsning i krigsaarene
1810, der varede til 1818, da skolen atter blev optaget igjen.
Det varede langt ud i det 19de aarhundrede, før skrivning
blev et almindeligt fag, — forældrene lod i almindelighed ikke
pigebørnene lære at skrive; thi de mærkede, at de, som lærte at
skrive, benyttede sin kyndighed kun til at sende breve til
gutterne.
I præsten Lunds tid, 1794—1804, var der et læseselskab i
Valle, der eiede et bibliothek paa henved 100 bind.
Sognepræst Aamodt (1803—14) skriver, at hele Hyllestad
sogn havde kun ét skoledistrikt, og endel af sognets ungdom
kunde ikke nyde undervisning uden hvert tredje aar.
Omkring 1830 gik undervisningen saaledes for sig:
Skolemesteren sad for det meste og syede sko eller havde andet
inde-arbeide, medens børnene læste høit i munden paa hverandre, alt
hvad de kunde orke. «Lese no, lese no!» formanede han, naar
det gik istaa, eller naar ordenen blev forstyrret. Hver valgte sin
plads, dog blev gutter og piger skilt ad. Man begyndte i ABCen,
derpaa i katekismen, saa i det nye testamente (vanjileboki), og
endelig de flinkeste i det gamle testamente, hvor især krønikernes
bog læstes og blev benyttet som en slags læsebog. Regning
og skrivning lærtes ikke; faa kunde læse taltegnene. Man
brugte Pontoppidans forklaring eller udtog deraf samt Herslebs
bibelhistorie. Skolelæreren hørte lekserne om kvelden. Man
holdt paa med skolen, saa længe det var lyst; nogen timetabel
fandtes ikke. Forresten rettede man sig efter konen i huset, og
slåp fri, naar maaltiderne sattes frem. Senere begyndte læreren
at forklare forskjelligt.
Omtrent fra denne tid eller noget senere er vel Skars
skildring af skoleundervisningen :
«Der var omgangsskole i den tiden, en uge i hver stue.
Skolen var altid i dagligstuen, og det var trangt om pladsen, fordi
stuerne ikke var større, end det var nødvendigt for husets folk.
Der var undertiden 36 barn i skolen. Men ved bordet var der
ikke plads til mere en 6. De, som skrev, sad der. Men til
skolesagerne hørte nogle lange bord, som blev baaret med fra
stue til stue, eftersom skolen flyttede. Bordene lagdes paa stabber
og krakker, og der sad de, som læste.
De tog for sig et stykke af «Grøgaards læsebog» og læste
det først nogle gange for sig selv; saa læste de for skolemesteren.
Det morsomste var, naar de flk lov til at læse høit alle paa en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
