Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
(592
NEDENES AMT.
gang, og det var de altid saa ivrige til at bede om. «Go’e, maa
me inkji lese baagt!» sagde de. «Di maa nog, men de maa kji
vere ko a liti bil.» Saa slåp de sig til, og saa læste de, saa de
ikke kunde høre, hvad de selv sagde. Det var som et
tordenveir i stuen.
Det, som de skulde lære udenad, læste de først i skolen, og
det forklaredes, saa at de kunde forstaa, hvad de lærte, fordi
der ikke var nogen hjemme, som kunde rette paa dem.
I «Forklaringen» var mange stykker saa lange, at de ikke
kunde læse det med en gang; da tog de det i smaa stykker;
først tog de et stykke, som var omtrent tre fingre bredt, og lærte
det; havde de saa lært et stykke paa tre fingres bredde til, saa
tog de tilbage og tog med det, de havde lært før. Slig holdt
de paa, til de naaede enden. De læste fortere og fortere, hver
gang de for stykket igjennem, indtil det gik saa fort, at det
ikke var maade paa det.»
Omkring 1850 begyndte ogsaa pigerne i Setesdalen at lære
at skrive og regne, hvilket dog ansaaes for overflødigt for dem.
Det var mest kun nogle gutter, som lærte at skrive og regne.
Der blev ogsaa ved denne tid en fast skole hos kirkesangeren i Valle.
Lov om almueskolevæsenet af 14de juli 1827 forbedrede i
nogen grad skolen.
Ved lov af 12te juli 1848 om almueskolevæsenet i
kjøb-stæderne flk byernes skolevæsen en fastere ordning.
Ved loven om almueskolevæseuet paa landet af 16de mai 1860
flk skolevæsenet paa landet en hel ny, forbedret og betydelig
udvidet ordning.
Da Blom blev præst i Valle i 1864, vilde flere, især H. N.
Hauges venner, ikke vide noget af deil nye «læsebog for
folkeskolen» af stiftsprovst P. A. Jensen. Bogen blev kaldt
«frimaurer-bokji», og den ansaaes af mange for at være et værk af
djævelen. Der havde cirkuleret en liste med protest mod bogen og
trudsel om udmeldelse af statskirken, hvis den blev indført.
Forsøgene paa at indføre et udvalg af bogen var forgjæves,
og senere blev «Læsebog for kristelig skole og hjem» indført. At
det nye testamente, Norges historie og Berlin’s naturlære
benyttedes som læsebog, taaltes. Bibelen ønskede de dog helst som
læsebog.
Om det rigtige i, at folk undervistes, har meningerne været
delte. Olav Uppigar med mange andre af de klogeste mænd
mente at have erfaret, at jo mere folk lærer paa skolen, og jo
bedre den bliver, des mere fantestykker bliver der gjort; thi der
skal lærdom til at være fant.
I gammel tid var en aftale under fire øine mere bindende
end hvilkensomhelst kontrakt nu; de lærer intet nyttigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
