Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 720
NEDENES AMT.
Fra Nedenes amt kjendes endel runeindskrifter. Dog vides
ingen indskrift med de ældre runer med sikkerhed at være fundet
i amtet.
Flere runeforskere (hvoriblandt prof. S. Bugge) formoder, at en
indskrift med de ældre runer, hvoraf aftryk fandtes blandt
antikvaren Arendts efterladte papirer, er at identificere med en
indskrift, som Arendt kortelig omtaler i en blyantoptegnelse fra 1805 :
«En ældgammel og Angelsaxisk Skrift i Træe, af Gjevedals Kirke til
Omlie paa Vestlandet.» Den nævnte, i aftryk bevarede indskrift
er nemlig den eneste indskrift blandt Arendts papirer, som
indeholder runer, der viser nogen lighed med angelsaksisk runeskrift.
Den indskrift, som ifølge prof. S. Bugge har været anbragt i
Gjevedal gamle stavkirke, læser og tolker Bugge saaledes:
M-NFMl-Hlfc
ans a g ui sia
«(en) helligdom for æserne (er) denne (bygning).
Bugge formoder, at denne indskrift oprindelig har været
anbragt i et hedensk hov, som kunde tænkes at have staaet nær
ved det sted, hvor kirken senere blev reist. Ved kristendommens
indførelse er saa det hedenske hov vel blevet brudt ned og en kirke
reist lige i nærheden. Prof. Bugge anser det da ikke for umuligt,
at træværk, som havde tilhørt det gamle hov, blev benyttet i
den kristne kirke. Saaledes kan det træstykke, der er forsynet
med den hedenske indskrift, have faaet sin plads i Gjevedal
stavkirke. Religiøse betænkeligheder kan ikke have været til
hinder herfor, da runeindskriften ifølge prof. Bugge er fra midten
af det 8de aarhundrede, og det ikke er rimeligt, at man, da
stavkirken (vel i det 12te aarhundrede) blev opført, forstod den gamle
ram-hedenske indskrift.
En runesten, 5 fod høi og 8 tommer tyk, som har staaet
ved Aamli kirke, kjendes nu kun fra tegninger af Wegner og
Arendt:
: MIH1I: H1«h : MH : 4HIK : • • •
reist i: stein : Jjena : e f tir
o: reisti stein J)enna eftir . . . «reiste denne sten efter.»
En nu delvis tabt ligsten med runer ved Froland kirke kan
ikke med sikkerhed læses og tolkes.
Paa Østre Moland kirkegaard har der ifølge M. Dedekam ligget
en ligsten med næsten udviskede runer (?). Denne er nu
sandsynlig tabt.
Paa et fjeld paa gaarden Hafstad i Landvig findes en
runeindskrift, bestaaende af 3 rader. Den indeholder først den
almindelige yngre, af 16 runer bestaaende runerække ffußork o.s.v.).
Derpaa følger:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
