Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTORIK.
725
blev den at dræbe sin fosterbroder Vikar; beretningen om dette
er helt mythisk.
P. A. Munch antager, at der ligger noget til grund for disse
sagn, at der mod slutningen af det 7de aarhundrede i Norge har
været et rygsk eller egdsk rige, bestaaende af Rogaland og Agder
med tilbehør, eller rettere, at Rogaland endnu ikke havde delt
sig i de to fylker Rygjafylke og Egdafylke, men dannede et
eneste fylke lige fra Ryvarden til Rygjarbit; den konge, under
hvilken det naaede den største magt, var Vikar Haraldsson, der
tillige underkastede sig Hordaland og den ikke rygske del af
Telemarken samt de tilgrændsende dele af Oplandene, hvortil
man dels kunde regne Telemarken selv, dels Vos, over hvilket
«Fundinn Noregr» lader Vikars æt herske; Vikars æt er siden
bleven fortrængt, først fra Hordaland, siden fra Rogaland. Munch
mener videre, at Vikar virkelig har havt i sin tjeneste en
navnkundig rygsk helt, ved navn Starkad, hvis styrke og tapperhed,
skaldeevne, lunefuldhed og blanding af gode og slette egenskaber
har vakt en ualmindelig interesse og bidraget til at gjøre ham
til en ægte sagnhelt, især ved at antage ham for den samme
som eller en ætling af den mythiske jøtun Starkad Aludreng;
ligeledes antager P. A. Munch, at Starkad virkelig har fældet
Vikar og har opnaaet en meget høi alder, som dog ikke behøver
at antages høiere end 70—80 aar.
Om Ragnar Lodbroks søn, Sigurd Orm i Øie, heder det,
at han ved delingen af faderens rige fik blandt andet ogsaa
Agder.
I beskrivelsen af Lister og Mandals amt er omtalt en del
begivenheder fra Agder, som ogsaa maa nævnes her.
Som konge paa Agder nævnes Harald den granraude, Halvdan
svartes morfar. Det heder nemlig om Gudrød Veidekonge, at han
sendte sine mænd vester til kong Harald den granraude paa
Agder for i hans navn at beile til dennes datter Aasa; men
Harald sagde nei. Gudrød drog da senere med en styrke ud paa
Agder og kom uventet til kong Haralds gaard. Harald gik med
den styrke, han havde, i kamp, men han faldt med sin søn
Gyrd, og Gudrød gjorde et stort bytte ; han førte ogsaa Aasa med
sig og holdt bryllup med hende. De flk en søn ved navn
Halvdan, den senere Halvdan svarte. Da han var et aar gammel,
laa kong Gudrød en høst med sit skib i Stiflusund; en kveld,
da kongen var meget drukken og skulde gaa op fra skibet, ståk
en mand et spyd gjennem ham, hvilket blev hans bane.
Manden, som straks blev dræbt, var dronning Aasas skosvend, og
hun vedgik, at det var skeet efter hendes foranstaltning.
Tjodolv af Hvin, der opholdt sig hos hans søn Halvdan,
siger ogsaa, at Aasas tjener var Gudrøds lumske morder. Stiflu-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
