Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 724
NEDENES AMT.
Hovtuft i Valle Sogn i Setesdalen hed i gammel tid Hafratupt;
det betyder altsaa ikke, som man har antaget, «tempeltomten»,
men «bukketomten». Til Frey maa vel henføres Frøisnes i
Sandnes sogn i Setesdalen, Frøirak i Aardal sogn i samme dal og
mulig ogsaa Frivold i Fjære sogn; Frøisaa i Iveland herred er
vistnok benævnt efter den forbiløbende elv, hvis navn ikke kan
forklares af gudenavnet (kommer maaske af frjösa og betyder: den
kolde). Af Ull kan forklares Ullerøen i Vestre Moland, maaske
ogsaa UItveit i Gjerstad, hvorimod Ullevaag i Dybvaag rigtigere
heder TJlevaag og følgelig ikke hører hid; det samme er tilfældet
med Ulleberg (rigtigere Uleberg) i Hornnes sogn, hvis gamle form
synes at være Ulfliildarberg. Frikstad i Iveland og i Mykland
har man villet udlede af Frigg, men forklaringen er urigtig. Flere
Navne her begynder med Ve, men de er formodentlig alle
sammensatte med viör (sikkert er dette med hensyn til Vehus i Aamli).
Af de meget gamle navne, der ender paa heim og vin, er der
paafaldende faa i Nedenes amt. Af navne, der ender paa heim
er der efter O. Rygh i hele landet 996, men af disse er der kun
13 i Nedenes amt, deraf 9 i Nedenes fogderi og 4 i Setesdalen,
og af navne paa vin er der i hele amtet kun 1.
Allerede i de halvt mythiske oldsagn nævnes en konge
Harald paa Agder; det heder, at Storvirk var landværnsmand hos
ham, og at Storvirk fik Tromøen af kong Harald og bosatte sig
der. Storvirk blev imidlertid dræbt af sine svogre, som vilde
hevne ranet af sin søster; han havde en søn Starkad (Starkaör
eller StørkudJ, hvilket betyder den stærkt virkende, hvis navn
urigtig er fordreiet til Sterkodder. Starkad betegner P. A. Munch
som den nordiske mythekredses Herakles, og i hans historie
blander der sig saameget mythisk, at man bliver i tvil, om han
er en virkelig historisk personlighed.
Om Starkad heder det, at han undkom, da Storvirk blev
dræbt, og at han blev opfødd hos kong Harald tilligemed dennes
søn Vikar. Harald blev dræbt af Herthjov, konge paa Hordaland,
som underkastede sig hans rige og tog Starkad og Vikar hjem
med sig.
Det lykkedes dem imidlertid at tage hevn over Herthjov.
Odin, heder det, gav Starkad blandt andre gode gaver ogsaa
den at leve i tre menneskealdre, medens Tor fordømte ham til
at udføre en niddingsdaad i hver.
Om Vikar heder det, at han var konge paa Agder og
Jæderen, og at han underlagde sig Herthjovs rige Hordaland og
Hardanger.
Kong Vikar gav Starkad mange gaver heder det, og
Starkad gav Tromøen til kongen.
Starkads første niddingsdaad, til hvilken han var fordømt,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
