Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
729
til Viken. Saaledes synes Haakon jarl, hvis herredømme
strakte sig over de øvrige fylker i Gulathingslagen, ikke at have
havt Agder, eller hans landomraade har i det høieste naaet til
Lindesnes.
Agder blev kristnet af Olav Trygvessøn, som i dette tyndt
befolkede fylke ikke mødte synderlig modstand; det heder, at
alle blev døbte.
Senere flk hans svoger Erling Skjalgssøn landet fra Sognesjøen
til Lindesnes, altsaa ogsaa den vestlige del af Agder, i forlening
af Olav, hvorved den østlige del af Agder atter skiltes fra den
vestlige.
Efter slaget ved Svolder deltes Norge mellem seierherrerne,
danekongen Sven, sviakongen Olav og Erik jarl, Haakon jarls
søn. Erik jarl flk fire fylker i Trondhjem tilligemed
Haaloga-land og Naumsdalen, Firdalfylke, Sogn, Hørdafylke, Rogaland
indtil Lindesnes; den svenske konge de øvrige fire fylker i
Trondhjem, begge Mørerne og Raumsdalen nordenfjelds og søn
denfjelds det egentlige Øster-Viken mellem Svinesund og Gaut-elven.
Den danske konge fik resten af Viken indtil Lindesnes og derhos
Oplandene.
Den vestlige del af Agder vest for Lindesnes kom følgelig
under Erik jarl, den østlige del under den danske konge.
Olav den hellige holdt efter slaget ved Nesjar, 1016, thing
med bønderne paa Agder, hvilke nu samlede sig om ham og paa
hvert thing tog ham til konge.
Fra Olav den helliges tid nævnes nogle mægtige mænd fra
Agder, saaledes Eyvind Urarhorn, en dygtig og prøvet krigsmand
fra Øst-Agder.
Urarhorn betegner «horn af uroksen», men anledningen, til
at han har dette navn, kjendes ikke.
Eyvind Urarhorn var af høi æt; han pleiede hvert aar at
drage i viking, snart til Vesterlandene, snart til Frisland, snart i
Østersjøen; han havde med sin veludrustede tyvesædede snekke
staaet kongen bi i Nesjarslaget, og Olav havde til gjengjæld lovet
ham sit venskab, hvorimod Eyvind tilsagde kongen sin hjælp og
tjeneste, hvor og naar han forlangte den. Ved et julegilde i
Sarpsborg havde Eyvind ogsaa været en af gjæsterne og faaet
gode gaver.
Til ham henvendte Olav den hellige sig med anmodning om
at angribe Roe skjaalge, sysselmand i Elvesyssel i Ranrikesysla
eller Bohuslen. Roe oppebar skatter her i Sviakongens navn,
hvad Olav ikke kunde taale, da landet hørte til Norge.
Da Olav sendte bud til ham, indfandt han sig straks. Han
og kongen talte længe sammen i enrum. Koit efter gjorde
Eyvind sig istand til at drage i viking, men seilede først syd-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
