Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 30
NEDENES AMT.
efter Viken, hvor han lagde sig mellem Eikerøerne udenfor
Hisingen og hørte sig for, hvor Roe skjaalge opholdt sig. Han
erfarede, at Roe var dragen nord til Ordost for at indkræve leding
og landskyld paa Sviakongens vegne, men at han just nu
ventedes tilbage. Eyvind lagde derfor ind til Haugasund, hvor den
sædvanlige led gik, og oppebiede Roe. Haugasund, nu Høgasund,
er sundet mellem Høga og Overøen i Toresby sogn ytterst ved
indløbet til Elvfjorden. Endnu er der ruiner af en befæstning der,
saa dette sted maa have været anseet for vigtigt. Roe kom og blev
angrebet af Eyvind, som fældte ham og henved 30 af hans
mænd (1017), tog alt det gods, han havde havt, og seilede til
Østersjøen, hvor han den hele sommer laa ude i viking. Dette
var den plan, Olav og Eyvind havde aftalt.
I Olav den helliges tid nævnes en rig og driftig farmand
fra Agder ved navn Gudleik gerdske; sit tilnavn fik han, fordi han
oftest pleiede at reise til Rusland eller Gardarike. Han faldt i
en kamp paa Øland.
Den danske konge Knut den mægtige kom i 1028 fra
Limfjorden til Agder, hvor han lod stævne thing, og hvor bønderne
tog ham til konge og stillede ham gidsler.
Det er Knut den mægtige, som nævnes paa runeskriften
fra Evje (pag. 721).
Olav Trygvessøns morbror Tor/tel Dyrdil, som førte Tranen i
slaget ved Svolder og slåp derfra, skal efter P. A. Munchs mening
h a Ve boet i Øst-Agder.
Endnu paa Magnus den godes tid levede Torkel Dyrdil
som en bedaget olding. Han var sysselmand, maaske paa Agder,
hvor han i det mindste paa Olav Trygvessøns tid skal have boet.
Om ham berettes følgende:
Magnus troede, at han ikke havde udredet saa meget af
den opkrævede landskyld, som tilkom ham, og gjæstede ham
uventet med mange folk. Torkel tog venlig mod kongen og
gjæstebudet var overflødigt, men kongen var i lang tid uvenlig
og mørk. En dag gik Torkel hen til ham og spurgte ham, om
han i mangel af anden adspredelse vilde hugge hovedet af nogle
bukke og okser, der skulde slagtes. Kongen sagde, at han vilde
forsøge, og da kongen hug med sit sværd paa halsen til en stor
buk, faldt der sølvpenge ud, der hvor han havde hugget. Kongen
sagde i vrede, at dette var gjort for at spotte ham, men Torkel
svarede, at han havde tjent flere konger, saa godt han kunde, først
Olav Trygvessøn og siden kongens far. Men da Alfivas
herredømme kom, og da ingen mand havde sit gods i fred, da hittede
han paa det raad at fylde hint bukkeskind med sølv, saa at
pengene blev i behold. Da kongen saa, hvor mange penge der
var, maatte de erkjende, at Torkel havde opført sig som en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
