Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 746
NEDENES AMT.
stoffer Goye drev meget med skibsbygning, og han havde skibsværft
paa Merdø i Tromø.
■Jørgen Seefeld til Visborg var lensherre i Nedenes og Mandal
fra 1648—50.
Ove Skade til Kærbygaard udnævntes 1651, og Magnus
Aren-feid til Rugaard 1654.
Jørgen Bjelke til Hovindsholm blev i 1656 lensherre i Nedenes,
Mandal og Raabygdelaget, men beholdt Nedenes kun 1 aar.
Hans Juel til Starupgaard udnævntes 1657, og i hans
embeds-tid indtraf den treaarige krig uied Sverige, skatterne blev
for-høiede og folk i Nedenes viste opsætsighed; de vilde ikke holde
vagt og udrede proviantskat med hø, halm og korn til hæren.
I breve fra fogden Fredrik Christensen af 1659 heder det,
at bønderne trods lensherrens nærværelse truede med at skyde
ham og negtede at betale. Det heder i brevet, at fogden mener,
at den trælasthandel, de mod loven driver, bør fortsættes, da
bønderne er udarmede paa grund af de store udgifter.
Kristian den V’s norske lov af 1687 satte dødsstraf for
ethvert drab, som ikke skyldtes nødværge eller vaadesgjerning,
medens man tidligere, naar man havde gjort sig skyldig i et
«ærligt» drab, kunde «løse freden», det vil sige, faa kongelig
bevilling til at forblive 12 maaneder i landet uden at frygte hevn
af den dræbtes frænder. Ved at betale mandebod til dem og
tegn-og fredkjøb til kongen kunde man faa sin fred tilbage.
Mandebodens størrelse havde i det 17de aarhundrede i regelen udgjort
«tre tjaug» (60 lod sølv) eller 28—30 rigsdaler; men den kunde
stige op til det firedobbelte under graverende omstændigheder.
Et saakaldt «ærligt» drab var efter folks mening et uheld,
som man uforvarende kunde komme op i. Endnu et stykke ind
i det 18de aarhundrede kunde loven i sin hele strenghed ikke
opretholdes i flere af fjeldbygderne.
Kristian den V’s norske lov kom ved at sætte dødsstraf for
drab til at øve indflydelse i de bygder, hvor slagsmaal og drab
var forholdsvis almindelige.
Under krigen mod Sverige viste svenske fribyttere sig i 1714
i den norske skjærgaard.
Den 20de marts 1714 krydsede en svensk kaper med 8
kanoner og noget over 40 mand udenfor Dybvaag.
Ved Vallen tog den ombord en gammel fisker fra Aakvaag
i Søndeled og truede ham til at give besked om fartoier paa den
nærmeste kyststrækning.
Da der i Lyngør havn laa en større skude fra Sannikedal,
blev han tvunget til at lodse kaperen ind gjennem skjærgaarden.
Paa skuden fra Sannikedal var mandskabet om kvelden
gaaet iland, og kun skibsgntten var ombord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
