Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
HISTOIUK.
747
Kaperen lagde sig ind paa havnen ved siden af fartøiet,
og den svenske kaptein raabte paa engelsk efter lods og folk.
En af mændene, Sakarias Sauer, mærkede uraad og holdt sine
kamerater tilbage. 6 unggutter gav sig til at fyre paa kaperen.
Kapteinen lod 10 af sine mænd gaa over paa Sannikedalskuden
for at gjøre den seilklar og bugsere den ud.
Lyngørmændene gav paany ild, og 3 mand faldt og 4—5
saaredes. De svenske kapergaster forlod da den norske skude og
sprang over paa sit eget skib.
Kvindfolkene i Lyngør gik op paa høiden ovenfor havnen
og satte ild paa vedfang og lyng som et varsel til naboerne.
Kapteinen lod da kappe pertlinen og drog afsted.
Dagen efter krydsede den svenske kaper med en kamerat
udenfor kysten.
Hverken denne kaper eller andre fiendtlige krydsere kom
oftere under denne krig. Der blev truffet foranstaltninger til at
møde fienden, hvis han skulde gjøre et nyt forsøg. Længer
vester-paa skal den samme kaper have gjort landgang og plyndret og
brændt et par gaarde.
Udpaa sommeren, da Peter Wessel med »Løvendals Gallei»
begyndte at krydse i Skagerak og Nordsjøen, fortrak de svenske kapere.
I 1733, da Kristian VI og hans dronning Sofie Magdalena
var i Norge, besøgte han Grimstad og Arendal, hvor den
sædvanlige hyldest med æreport, salut o. s. v. blev ydet, derimod
reiste han forbi Risør, hvor man havde gjort forberedelser til
kongeparrets modtagelse.
I 1747 blev en af Linnés disciple, Per Kalm, senere professor
i Aabo, paa en reise til Nordamerika af storm nødt til at lægge
ind til Grimstad, hvor han opholdt sig i nogen tid. I sin
reisebeskrivelse omtaler han landbrug, fiskeri og indbyggernes levesæt
og skildrer blandt andet Grimstad og Arendal.
I Nedenes amt var befolkningen under foreningen med
Danmark ofte misfornøiet; de var i tidernes løb blevet afhængige af
værkseiere og byernes kjøbmænd. De sidste søgte at bringe
bønderne i sine gjældsbøger, saa de kunde udsuge dem og udhugge
deres skoge. Ved lovbud havde regjeringen forsøgt at raade bod
paa dette onde. Forordning af 24de mai 1746 forbød lodbrug,
det vil sige, at forgjældede bønder overdrog kjøbmanden sin gaard
til brug i visse aar, saa skogen blev aldeles forhuggen og tildels
ødelagt.
En anden forordning af 21de september 1750 forbød
kontrakter om tømmerleverance paa længere tid end et aar;
kjøb-mændene tvang nemlig gjældbundne bønder til i flere aar at
levere tømmer til låve priser. Kjøbmændene fandt dog uclveie til
at omgaa disse forbud.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
