Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 748
NEDENES AMT.
Jernværkerne i amtet var for en del skyld i disse egnes
slette forfatning, idet den mængde trækul, gaardene maatte levere,
ikke stod i forhold til skogens størrelse og den betaling, som
bønderne modtog. Misligheder af forskjellig art ved kullenes
annammelse og ved bøndernes klarering synes at have gaaet i
svang. Størst misnøie vakte de høie kornpriser og det svære
skattetryk.
«Skattebøgerne,» siger Henrik Wergeland i sin biografiske
skildring af Lofthus, «havde mange rubriker, som det faldt
almuesmanden vanskeligt at udfylde. Han klagede over 1/i pct.-skatten,
som vanskeliggjorde udlaan, da kreditorerne, der skulde bære
denne afgift, ikke vilde lade sig nøie med de s/i pct. og derfor
opsagde laanene . . . Endvidere var der en handelsskat, en
konsumtions- og en løsgjængerskat, der alle kunde falde en og samme
person til last med et beløb af 6 rdlr. Enhver, som drev
kvæg-handel, afkrævedes nemlig den første med 2 rdlr.; var han
haandværket som tilfældet kunde være i de mellemtider, han holdt sig
hjemme, maatte han ud med andre 2 rdlr. i konsumtion og som
ugift uden fast tjeneste med samme beløb for den tredje af disse
skatter. De overdrevne kornpriser gjorde tillige svareisen in
natura af landskyld og tiende altfor byrdefuld for disse distrikter,
hvorfor det ogsaa var et af almuens ønsker, at disse afgifter maatte
anslaaes i penge.»
Videre var her svært veiarbeide, der tyngede stærkt paa de
smaa vestlandske brug, hvortil kom friskyds, som bønderne maatte
yde, og mange ulovlige sportler og gebyrer, som embedsmændene,
baade de civile, militære og geistlige, beregnede sig. Klagerne
over sorenskriverne gik i almindelighed ud paa ulovlig
sportu-lering ved skifter, thinglæsninger o. s. v. samt beregning af større
skyds, end anordningen tillod.
Mod fogderne, justitsraad N. Schytte og hans eftermand
krigsraad Dahl af Nedenes og sorenskriverne Hans Smith i Østre
og prokurator Kristian ßrønsdorph i Vestre Raabygdelaget var
det især forbitrelsen vendte sig. Men ogsaa prokuratorerne og
bygdelensmændene var gjenstand for had, saaledes lensmanden i
Øiestad, prokurator Aanon Salvesen samt lensmanden i Birkenes.
Over stiftsbefalingsmanden i Kristiansand, Fredrik Georg Adeler,
førtes der klage; han plagede bønderne med friskyds, naar han
laa paa reise til sit gods Gimsø kloster ved Skien. Endelig
klagedes over et par prester, især over sognepræsten til Evje
Erik Anker Bruun, der skildres som en i høieste grad egennyttig
og trættekjær person.
Af misnøien benyttede sig bonden Kristian Jenssøn Lofthus
af Vestre Moland og fik istand en slags reisning. Han var uægte
søn af en matros Jens Jenssøn Falk og var optagen i søns sted
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
