Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
754
NF.DKNKS AMT
belønne de mænd, der havde havt del i Lofthus’s
paagri-belse.
Den herskende misnøie havde dog til følge, at regjeringen
afhjalp de mangler, hvorved klagemaalene mest havde heftet sig.
Der udfærdigedes det længe lovede sportelreglement, og der blev
udfærdiget et regulativ for præsternes uvisse indtægter i Øvre
Telemarken.
Sorenskriverne Smith og Brønsdorph slåp let fra det hele,
idet de kun blev idømt bøder og sagsomkostninger.
Stiftamtmand Adeler maatte indgive ansøgning om afsked,
som han fik med 1000 rdr. i pension. Hans eftermand blev
kammerherre amtmand Moltke.
Undersøgelserne i sagen mod Lofthus og hans tilhængere
drog længe ud. Ialt afhørtes 17 præstegjelds almner.
Femaars-dagen efter Lofthus’s tilfangetagelse, den 15de marts 1792,
afsagdes dom, hvorefter Kristian Jenssøn Lofthus skulde straffes
med fæstningsarbeide i jern sin livstid, og 13 af hans
tilhængere dømtes til fæstningsarbeide i 3, 2 og 1 aar.
Dommen blev imidlertid indbragt for høiesteret. Lofthus
døde den 13de juni 1797 i fængslet.
To aar efter Lofthus’s død faldt høiesterets dom, hvorefter
kommissærernes dom skulde staa ved magt.
Den ene af de 13 mand, Torgeir Oinli, var død under sagens
gang; de øvrige 12 dømte reiste i marts maaned 1800 ind til
Akershus for at udstaa sin straf. Men seks uger efter kom de
atter paa fri fod.
Den norske handel og skibsfart var i perioden fra midten af
det 18de aarhundrede i jevn fremgang.
Efter den store nordiske krigs ophør laa alle landets
nærings-kilder i dvale, hvori fiendens kaperier og andre ulykker var skyld.
Toldindtægterne, som i 1710 angives til 252 000 rdr., naaede i
aarene 1731—46 kun op til 220 000 rdr. aarlig. Handelsflaade^
der i 1692 udgjorde 131 fartøier af 10 441 læsters drægtighed,
talte i 1723 kun 96 skibe paa 7 255 kommercelæsters drægtighed.
Senere var den dog atter steget. 1 1748 eiede Norge kun 968 skibe,
hvoraf 86 maalte 50—100 læster og 84 mellem 100 og 260 læster.
Det er fra 1740-aarene af, at-ydre omstændigheder begunstigede
den dansk-norske skibsfart. Traktaterne med Algier, Tunis og
Tripolis af 10de august 1746, 8de december 1757 og 22de juni
1752 aabnede de dansk-norske skibe adgang til at drive en
for-delaglig fragtfart paa Middelhavet. Frigivelsen af den vestindiske
handel ved plakat af 30te august 1754 og forordningen af 22de
april 1755 bidrog ogsaa i nogen mon til at fremme den norske,
navnlig da den bergenske og arendalske handel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
