Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FORHISTORIE.
755
Ifølge Suhm udgjorde i 1767 de norske handelsskibes antal
594 med en samlet drægtighed af 25 394 læster. Af disse var
13 hjemmehørende i Fredrikshald, 6 i Fredrikstad, 11 i Moss,
6 i Sand (Drøbak), 7 i Kristiania, 24 i Drammen, 17 i
Holmestrand, 48 i Tønsberg, 20 i Larvik, 34 i Langesund, 16 i Kragerø,
53 i Risør, 71 i Arendal, 32 i Kristiansand, 16 i Mandal, 40 i
Flekkefjord, 35 i Stavanger, 54 i Bergen, 10 i Molde, 14 i
Kristiansund og 67 i Trondhjem.
I den sidste fjerdedel af det 18de aarhundrede fik, som før
omtalt, den norske handel og skibsfart en saa god tid som aldrig
før. Først indtraf den store nordamerikanske frihedskamp; under
denne krig bevarede de forenede riger sin neutralitet; de
norske udførselsartikler steg i værdi, og landet blev oplagssted for
fremmede varer, hvorved der opstod en fordelagtig mellemhandel.
Da de franske revolutionskrige begyndte i 1792, havde den
norske handelsflaade en størrelse af 860 fartøier paa 45 511 læsters
drægtighed; deraf hørte 566 skibe med en drægtighed af 35 416
læster hjemme søndenfjelds, 294 af 10 095 læsters drægtighed
nordenfjelds. Nu voksede den hurtig. I. 1802 talte den norske
koffardiflaade 990 skibe (over 10 læster) af tilsammen 53 753
kommercelæsters drægtighed og med en bemanding af 7 880 mand,
og ved krigens udbrud i 1807 var den vokset til 1514 skibe paa
65 584 læster. Af denne flaade var 626 skibe paa 33 868
kom-mercelæster hjemmehørende i Akershus stift, 497 paa 20 458 i
Kristiansands stift, 241 paa 7 537’/s i Bergens stift og 150 paa
3 720Ve i Trondhjems stift. I sidste opgave er 127 jægter
medtagne, flere skibe hørte dog kun nominelt hjemme i Norge; de
eiedes af fremmede, der vilde drage sig det neutrale flag til nytte.
Om handel og skibsfart i slutningen af det 18de og
begyndelsen af det 19de aarhundrede skriver Jacob Aall: «De sidste
aar af det hensvundue og de første aar af det nærværende
aarhundrede var i vore næringsveies historie at betragte som
Norges guldalder og med hensyn til landets indvortes forfatning
som et billede paa den høieste grad af borgerfred og held, som
kan blive stater til del af saa liden betydelighed og indvortes
kraft som vor. Den dansk-norske ståt var da saagodtsom den
eneste, der ikke var indviklet i den almindelige europæiske krig,
som paa den tid herjede fast alle europæiske lande, og Norge
nød gyldne frugter af denne sin neutralitet: frit beseilede dets
skibe alle vande, stundom blot underkastede den ensidige kontrol,
og de vaklende bestemmelser, som havets mægtige herre foreskrev
alle, men især de svagere sjøfarende nationer. Under disse
omstændigheder herskede en almindelig tilfredshed i landet, og der
hørtes paa den tid sjelden i Norge — langt sjeldnere end i
Danmark og især i rigernes hovedstad —- ytringer af misnøie
f
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
