Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7 756
NEDENES AMT.
enten med statsstyreisens offentlige færd eller med
nærings-syslernes gang. Perioden selv var en igjentagelse —■ men i en
større og herligere stil — af de handelsfænomener, som under
den nogle aar før endte amerikanske krig styrkede Norges
handelskraft. Endnu den dag idag ser vore landsmænd, som
har gjennemgaaet flere stadier af Norges virksomheds-periode,
tilbage til dette tidspunkt, som overhovedet til Kristian den 7des
dage, som til den lykkeligste periode, som vor handels-historie
har at fremvise.»
Hans Nielsen Hauge vakte paa sine reiser i begyndelsen af
det 19de aarhundrede en religiøs bevægelse, der blev af stor
betydning.
Hauge reiste i 1803 fra Hviteseid gjennem Vraadal og
Nissedal, nedigjennem Aamli og over fjeldet til Bygland, hvor han
overvar gudstjenesten i hovedkirken og holdt opbyggelse paa
gaarden Aakhus; her havde den største del af menigheden
forsamlet sig. Sognepræsten Anker Brun, søn af præsten i Evje,
beretter, at Hauge ved den leilighed «tilsmigrede sig nogle
tilhængere». Fra dette præstegjeld reiste han til Evje, og kjøbte
her for nogle af sine venner et stykke jord af gaarden Fennefos
ved vandfaldet af samme navn; her blev anlagt sag- og
mølle-brug og en papirmølle. Dette brug blev et udgangspunkt for
haugianismens udbredelse i omegnen. «Mange sjæle heromkring
er begjærlig efter at høre Guds ord og er i beundring over vore
gjerningers fremme,» skriver en af arbeiderne til Hauge. Da han
reiste videre nedigjennem dalen, strømmede der fra alle kanter
en mængde mennesker sammen. Mange reiste fra 2 til 10 mil
for at tale med ham. I begyndelsen af 1804 kom han til
Kristiansand.
Papirmøllen blev i 1813 solgt, og den flyttedes nærmere
Kristiansand.
Sjøkrigene fra 1807—1814. Med udbruddet af krigen med
England efter Kjøbenhavns bombardement i 1807 var det forbi
med de gode tider for amtets skibsfart og trælasthandel. Fra
29de februar 1808 var der ogsaa krig med Sverige.
De norske skibe opbragtes af de engelske krydsere, landet
var afskaaret fra forbindelsen med Danmark, saa det ikke kunde
faa sin kornforsyning, og truedes af hungersnød.
En hel del kapere udrustedes i denne tid, og jernværkseier
Henrich Carstensen i Risør var den første her i landet, som løste
kaperbrev.
Fra oktober 1807 til udgangen af oktober 1808 udstedtes i
Kristiansands stift kaperbreve til 22 rederier med tilsammen 32
fartøier, der førte 103 kanoner.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
