Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RISØR BY.
Opover fjeldsiden ovenfor Solsidegaden er der nogen
be-bygning, og delvis haver, idet der paa den steile side er lagt
mure for smaahuse og smaahaver, til hvilke da korte trapper
fører op.
Fra Solsidegaden fører mod nordøst en vei, Ureveien, op mod
et vandbassin, og nær denne veis fortsættelse i retning mod
Bu-viken ligger Risør flekken.
Fra torvet gaar mod sydøst Strandgaden, hvilken fører forbi
toldboden, en bygning af sten. Strandgaden, der har kai og delvis
er beplantet med træer, svinger med stranden fra toldboden af
mere i sydlig retning, og her i den sydvestlige del ligger kaien,
hvor dampskibene sædvanlig lægger til.
Raadhusgaden har ligesom Strandgaden retning mod sydost;
i denne gade ligger raadhusbygningen (af træ), og gaden gaar
fra Trappegaden til Toldbodgaden, hvilken har sydlig retning fra
toldboden.
Strandgaden fortsætter mod vest i Løitnant Krags gade, der
gaar i retning mod kirkegaarden. Lodret paa Løitnant Krags
gade gaar Storgaden og Kirkeberggaden.
Strandgaden og Solsidegaden er vistnok tilblevne ved
paa-fyldning og udfyldning langs havnen.
Solsidegadens fortsættelse mod vest fra torvet af kaldes
Havnegaden, og denne sidste fortsætter smalere i en vei, som kaldes
Smalgaden og som gaar til et tjern, som kaldes Tjernet; veien paa
dettes sydside kaldes Tjernveien. Nordenfor Smalgaden gaar
Præstegaden mod nordvest forbi kirken, og denne fortsætter i
Kranveien.
Gaderne i Risør er ikke brolagte.
Byens fortid. I Peder Holms beskrivelse af Risør heder det,
at efter traditionen var der i Risør kun nogle fattige fiskere, da
hollænderne i 1570 gav anledning til den første bebyggelse ved
Risør.
Hollænderne havde i længere tid lagt til med sine skibe i
Sandnesfjorden og Søndeledfjorden.
Narvik skal dengang have været lastested for
Søndeledfjorden og Saltbodholmen for Sandnesfjorden.
Da flyttede efter sagnet nogle brødre fra gaarden Randvik,
paa hvis grund byen ligger, til Risør, og de samlede den trælast,
som hollænderne behøvede, for igjen at afhænde den til disse.
Risor nævnes ikke hos Peder Claussøn, der skrev sin Norges
beskrivelse omkring aar 1600.
Risør omtales første gang i Rigsregistranterne i 1(507 som
et strandsted, hvor der har været krohuse. Det blev nemlig det
aar befalet, at der blot skulde være 2 krohuse i hver af strand-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
