Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
s
NEDENES AMT.
stederne Flekkerø, Merdø, Vestre Risor og Østre Risor samt et i
Grimstad; de øvrige skulde hikkes, eftersom man der forfortes
til gudsbespottelse og uskikkelighed . Sandsynligvis har de
hollandske sjøfolk og bønderne holdt sig lystige paa strandstedet,
naar de kjøbte og lastede tommer.
1 1620-aarene vides ’Isak Lauritzsen Falck, født 1601, dod
1669 i Risør, at have taget bopæl i Risør havn, som dengang
hørte under husmandspladsen Buvik under Randvik gaard; han
drev trælasthandel ’ der. Risor var da en havneplads af
underordnet betydning, og udskibningen af trælast foregik gjennem
Søndeled- og Lagfjorden.
Ved skrivelse af 5te januar 1629 flk Lauritz Jakobsson
bevilget at holde den ene kro i Østerrisør sin livstid.
Efter skrivelse af 6te juli 1635 var samme Lauritz Jakobsson
blevet tolder i Risør, men han havde forseet sig med tolden og
skulde tiltales.
Det sees af skrivelse af 23de oktober 1641, at Christian
Sterche fra Bolvik havde kjøbt Østerrisør havn af Christopher
Gjøe. Denne havde bekostet jernringe, varder, tønder og et kalket
bjerg for skibene. Dette skulde da Sterche fremdeles holde ved
magt mod at faa afgiften.
Det kalkode bjerg, Risar flikken, var efter dette istand før 1641.
Sterche fik ved brev af 22de april 1642 tilladelse til at
holde kro, da Lauritz Jakobsson var død.
Ved brev af 16de juui 1642 fik Isak Lauritzsøn, vistnok den
nævnte Isak Lauritssøn Falck, tilladelse til at bygge et skib paa
80 læster.
Trælastoplagene i den indre havn og anlæg af et mindre
skibsværft drog arbeidere og sjøfolk til stedet, og det blev sögt
af jyder, der vilde kjøbe trælast; der blev hokerboder og haand
værksstuer. og folkemængden tiltog.
De første huse antages opforte paa Tangen, Skjærhovedet og
paa Badskjærholmen.
Adgangen til Risør fra landet var da kun én, gjennem den
nuværende gamle Hasdalsgade over Hasdalen, og veien kom ned
i nærheden af Frydendal. I slutningen af det 18de aarhundrede
anlagdes forst den saakaldte Mads Madsens vei, som blev
kjøreveien til byen.
I 1630 skal der efter en gammel, men usikker optegnelse,
kim have været 5 huse i Risør, de fleste x>aa Badskjærholmen.
I hint aar, 1630, blev imidlertid Risor ladested og fik en egen
tolder.
Folkemængden maa imidlertid være steget, for Risørs
indvaanere søgte og fik i 1646 tilladelse til at hygge egen kirke,
hvilken det følgende aar blev taget i brug.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
