Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
AKENDAI.. BY
29
Der brændte 94 huse. Der omkom et menneske ved
eksplosionen, og 27 personer saaredes.
Før den store brand 1863 havde Arendal et eiendommeligt
præg. I den øvre del af byen var høie træhuse klint opefter
steile fjeldvægge, de smale stræder og smug var netop brede nok
for et kjærrelæs, men hvor der var bakker, var de bedre skikket
for klov end for kjørsel; flere steder var der bratte trappeopgange
langs husene. I den nedre nærmest havnen liggende del af byen
var kanaler, broer og gamle pælebrygger, saa at byen paa grund
af denne bebyggelse ved vandet og den betydelige skibsfart
undertiden flk navn af det lille Venedig .
Husene i byen var ubekvemme og tildels usunde, og gaderne
havde rendesten i midten til regnvand og kloakvand, og i
kanalerne kom alskens affald fra husene.
Bryggerne skulde efter et kongeligt reskript af 1 765
vedligeholdes af huseierne og havde ofte farlige mangler.
Den voldsomme ildsvaade om natten den 16de september
1863 lagde, som berørt, 75 bygninger med en samlet
assurancesum af 551 640 kr. i aske. Herved blev en regulering af byen
mulig, og trods det vanskelige og kostbare terræn lykkedes det at
faa skik paa den brændte del af byen.
Arendal var dengang en velstandsby. Skibsfarten, Arendals
hovedværingsvei, havde i aartier og navnlig under Krimkrigen
forøget de fleste gamle formuer og skabt endel nye, og
skibsfarten gav godt udbytte fremdeles; byen var derhos helt gjældfri,
havde liden byskat og ingen fattigskat, saa dens finanser tillod
en kostbar regulering.
Med to hovedgader i syd til nord og 4 tvergader, retvinklet
paa disse, deltes terrænet i byggekvartaler, hvorhos man søgte at
opnaa, at eventuelle nye veianlæg fra omegnen uden
vanskeligheder kunde komme i forbindelse med de nye gader.
Samtlige gader flk en bredde af 12.5 m. og intet kvartal
større indhold, end bygningsloven foreskrev.
Det ansaaes for nødvendigt at fylde det bassin midt i byen,
som kaldtes Pollen» og ligesaa kanalerne, som førte til samme.
Herved vandt man en større plads tjenlig til torvtrafik.
Kanalerne kunde ikke bibeholdes, hvis veibanen paa begge sider skulde
have tilstrækkelig kjørebredde.
Den gamle Arendal by med den udstrækning, som byen
havde, før hele Barbu herred indlemmedes i samme, har sin storste
længde i nord og syd; afstanden fra byens nordlige ende ved
distriktsfængslet til den sydlige del af Tyholmen er 1080 m. Bredden
er størst i den sydlige del, tvers over Tyholmen fra Kittilsbugtens
vestside til ost for indre havn omkring 680 m., og saa smalner
byen af mod nord.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
